Hver fjerde gymnasieelev har større fokus på at få høje karakterer end på gode venner og muligheden for at lære noget nyt. Det viser en undersøgelse blandt elever, der er i gang med sidste år i gymnasiet. Uddannelses- og forskningsministeren er klar til at lave optagelsessystemet om.

Høje karakterer? Venner? Eller det at lære noget nyt? For mange gymnasieelever er det karaktererne, der fylder det meste. I en undersøgelse blandt sidste-års elever på de gymnasiale uddannelser svarer 24 procent af eleverne, at karakterer er det vigtigste for dem. 19 procent mener, at gode venner er det vigtigste, mens 13 procent svarer, at det vigtigste er at lære noget nyt.

Tallene er en del af den omfattende evaluering af optagelsessystemet til de videregående uddannelser, som Uddannelses- og Forskningsministeriet har offentliggjort i dag.

For eleverne handler fokus på de høje karakterer blandt andet om at ”holde alle døre åbne” i forhold til at søge ind på en videregående uddannelse. Faktisk svarer tre ud af fire elever i undersøgelsen (76 procent), at det vigtigste i høj eller nogen grad er at forbedre deres karaktergennemsnit.

– Det er fornuftigt at gøre sig umage i gymnasiet. Men den meget store rolle, karaktergennemsnittet spiller i optagelsessystemet, påvirker elevernes adfærd i gymnasiet. De her tal vidner om, at der skabes et usundt ræs. Elevernes fokus på at få et så højt karaktergennemsnit som muligt risikerer at gå ud over deres dybdelæring og trivsel. Derfor er jeg klar til at se på, hvordan vi kan ændre optagelsessystemet til de videregående uddannelser, så det bliver endnu bedre, siger uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Undersøgelsen viser også, at hver fjerde elev stirrer stift på karaktererne, når de skal vælge fag eller fagniveau. Hvis der er risiko for, at bestemte fag vil trække gennemsnittet ned, vælger nogle elever faget fra – også selvom det er et fag, der interesserer dem. Andre elever undlader at hæve et svært fag til f.eks. A-niveau, selvom de faktisk synes, at faget er spændende.

– Det er ikke eleverne, vi skal være efter her. De gør sådan set bare, hvad de kan for at holde alle muligheder åbne. Men der er tale om en uheldig og utilsigtet konsekvens af optagelsessystemet, hvor man jager bestemte karakterer og kvotienter. Når én ud af fire gymnasieelever føler sig nødsaget til at vælge fag ud fra taktiske overvejelser – og ikke efter, hvad der interesserer dem – så er der noget galt, siger uddannelses- og forskningsministeren.

Karakterer har fået større betydning
Og det er faktisk med god grund, at karaktererne fylder mere og mere for gymnasieeleverne. Over de seneste ti år har karakterer – og små udsving i karaktergennemsnit – fået større betydning for gymnasieeleverne og deres muligheder for at komme ind på en videregående uddannelse. For eksempel kan karakterer i enkelte fag i gymnasiet påvirke andelen af videregående uddannelser, eleverne kan komme ind på. Den typiske ansøger i 2019 – med et karaktergennemsnit på 7,1 – kunne komme ind på 79 procent af alle videregående uddannelser. I 2009 kunne den samme person imidlertid få adgang til 89 procent af alle videregående uddannelser.

– Jeg er overbevist om, at karaktererne stadig skal spille en central rolle i optagelsessystemet. Karakterer er generelt en god indikator for studiekompetencer og jo samtidig udtryk for, om man har gjort sig umage i gymnasiet. Men jeg mener, at fokus på de sidste decimaler i karaktergennemsnittet skal fylde væsentligt mindre. Samtidig skal vi gøre mere for at fremme en studiekultur med fokus på læring og trivsel. Og her er der altså nogle væsentlige svagheder ved vores nuværende optagelsessystem, som jeg mener, vi politisk skal tage fat på, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Uddannelses- og Forskningsministeren har drøftet evalueringen af optagelsessystemet med Folketingets partier. Ministeren forventer at komme med et politisk oplæg til et forbedret optagelsessystem omkring årsskiftet.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer