Torsdag den 12. marts, lukkede Danmark ned i kampen mod Covid-19. Det har ramt danskerne hårdt på mange områder. Nogle har måtte aflyse konfirmationer, andre har måtte aflyse bryllupper og næsten 50.000 studenter, venter afventer stadig en afklaring på, om de må fejre gymnasietidens afslutning.

Den danske økonomi er også hårdt ramt. Store dele af erhvervslivet har været lukket ned i mere end en måned, i et forsøg på at minimere smittespredningen. Covid-19 har ramt os alle. Det er ikke mere synd for nogle end andre, vi må alle udvise samfundssind.

Den ophedede debat på Facebook den seneste tid, har bevist at danskerne er ved få nok. Der bliver i lange kommentartråde, peget fingre i alle retninger. Hvem er det mest synd for? Er det for de konfirmander, der må vente til efteråret med at fejre deres store dag. Er det de studenter der må give afkald på store dele af studenterfejringen, eller er det de efterskoleelever der har måtte undvære over en måned af deres livs oplevelse?

Nedlukningen af Danmark har ramt os alle. Vi må stå sammen som samfund og holde en god tone på de sociale medier.

Vi bliver nødt til at kunne sætte os i andres sted, og forstå andres frustrationer. Vi er alle frustrerede over situationen. Derfor er mit opråb til danskerne, at vi tager situationen alvorlig trods frustrationen. Det er ikke nogens skyld! Vi er et land, vi må stå sammen som et folk og udvise samfundssind, så Danmark snart kan åbne op igen. Intet løser sig, ved at skrive grimt til hinanden på internettet. Vi må bevare den gode tone gennem denne trælse tid.

Tenna Røberg 3.G på Fredericia Gymnasium

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer