Festivalen Jazz i Trekanten starter fredag den 23. august, og her lægger Tøjhuset hårdt ud med en lækker koncert kl. 21.

Gustaf Ljunggren og Emil de Waal har spillet sammen i 20 år med alt og alle og på alle slags scener i hele verden. Alt fra nummer et hits fra Dansktoppen over tv-shows til improviserede støjkoncerter i Kina. De har altid haft integritet og nysgerrighed som en altafgørende faktor.

Nu er det på tide at fejre det ved at springe ud som jubilæumsduo med egen fælles musik.

Jubilæumsduoen har indspillet et stemningsfuldt album med ny musik på akustiske, elektriske og elektroniske instrumenter, som helt sikkert vil både røre, ryste, swinge og rocke publikum. Alt er indspillet live uden overdubs.

Duoen udgav deres Danish Music Award-nominerede album i 2018, og spiller koncerter i et nyt koncept, hvor de inviterer lokale talenter på scenen og akkompagnerer dem, som de har gjort sammen de sidste 20 år.

Billetter til koncerten kan købes i forsalg på tojhuset.billetten.dk

http://bit.ly/metteblomsterberglecture
Klik her