Weekenden bød på Nippon Cup i Ju Jutsu, og Fredericia blev var igen repræsenteret med de tre faste fightere Josephine Steensgaard og brødrene Nicolaj og Alexander Wichmann.

Nicolaj var den første på måtten og gjorde det strålende. Med en flot variation af slag og spark bragte han sig foran i sine kampe, og når modstanderne søgte ind på livet af ham for at bruge judo var de prisgivet. Alle blev kastet i gulvet og til slut stod Nicolaj igen med guldet om halsen. Nicolaj blev senere oveni belønnet med prisen ” Stævnets bedste fighter” udvalgt af dommerne.

Josephine var næste fredericianer i kamp og den nykårede DM vinder gjorde kort proces med modstanderne. Finale kampen vandt hun på fuld Ippon (teknisk knock out) ved en træffer rent til hovedet, et judo kast der sendte modstanderen på ryggen i gulvet og til slut holdegreb. Kampen tog bare 18 sekunder så kunne Fredericia pigen hænge guldet om halsen.

Alexander skulle nu prøve kræfter i klassen u 18 år 60 kilo. En stor mundfuld for den 47 kilo tunge Fredericia fighter, men han nåede ikke i kamp, da klassen noget usædvanligt blev aflyst grundet skader og sygdom.

(Foto: Fredericia Judo & Ju-Jutsu Klub )