Forside Danmark Guide: Plej din hud i vinterkulden

Guide: Plej din hud i vinterkulden

DEL

Vinteren er over os, og det har en stor betydning for vores hud, som bestemt ikke stortrives i frostgrader, temperaturskift og bidende, kold vind. Her har vi samlet nogle tips til, hvordan du kan pleje din hud.

Du kender det helt sikkert; dine læber bliver mere tørre, mens huden strammer og bliver mere tør, når termometeret viser minusgrader. Men med den rigtige pleje af huden, så kan du undgå de værste gener fra vinterkulden.

Sådan kan du pleje din hud om vinteren:

  1. Husk fugtcreme

Du kan bruge en serum under din dagcreme, som gerne er olieholdig. Husk altid at bruge en god dagcreme, helst en fugtcreme, fordi din tørre hud mangler fugt.

Dog må den på den anden side heller ikke indeholde for meget vand, eftersom det kan lave små blodsprængninger i huden, når det er frostvejr. En god og nærende natcreme er ligeledes et must om vinteren.

  1. Beskyt dine hænder

Brug altid handsker, når du er udendørs i kulden, og sørg også for at forkæle hænderne med en fed håndcreme både morgen og aften. Du kan også duppe ekstra fed creme på dine fingerspidser for at undgå revner i huden.

  1. Dine læber skal også plejes

Læberne er vanskelige at beskytte i vinterkulden – med mindre, at man går med en halsedisse eller et halstørklæde foran munden. Derfor er de særligt udsatte i det kolde vejr. Det betyder, at du med fordel kan bruge en fugtgivende læbepomade. Det er ligeledes essentielt, at du ikke slikker dig om læberne konstant, fordi det vil udtørre læberne og fjerne læbepomaden.

  1. Husk at rense din hud i ansigtet

Sørg for at rense din hud hver aften, inden du går i seng – og gerne også morgenen efter – med et mildt renseprodukt. Brug samtidig gerne lunkent vand, da for varmt vand vil udtørre huden yderligere. Det gælder ligeledes for din krop.

  1. Skrub din krop grundigt

Hver anden eller tredje uge bør du skrubbe din krop vinteren igennem. De døde hudceller skal fjernes for ikke at blokere for de nye, således, at du bedre kan optage den næring, som du tilfører huden.

Men du skal heller ikke skrubbe oftere end det, fordi din scrub er også med til at fjerne det naturlige fedtlag, som du gerne vil beholde for at beskytte din hud. Brug ikke din bodyscrub til dit ansigt, da den er for grov.

  1. Vask nænsomt kroppen

Efter at du har brugt din bodyscrub, så vask nænsomt huden. Din hud har godt af en vaskeolie i stedet for en udtørrende sæbe. Det har den behov for hver dag vinteren igennem. Hvis du foretrækker at vaske med sæbe, så brug en med en pH-værdi, der ligger på omkring 5, så den matcher hudens egen, som ligger på mellem 4,5 og 6.

  1. Pas på temperaturen i hjemmet

Din hud vil få et decideret “temperaturchok”, hvis dit hjem er for varmt i forhold til udetemperaturen. Derfor er det vigtigt at holde temperaturen i hjemmet på et passende niveau, hvor du hverken fryser eller sveder. Husk også at få luftet godt ud i hjemmet med jævne mellemrum, så fugtbalancen forbliver god.

  1. Spis gode fedtstoffer

Det vil være gavnligt for din hud med et indtag af gode fedtstoffer, blandt andet omega 3. Spis eksempelvis fisk eller få tilskud i form af eksempelvis fiskeolie for at give din hud bedre arbejdsbetingelser.

https://pro-print.dk/

DEL