En torsdag aften i Fredericia funklede stjernerne i det fredericianske kulturliv, da ugens anden kirkekoncert bød på selveste Pernille Rosendahl. Den danske sangkunstner har de senere år turneret landet rundt med kirkekoncerter, og i dag havde Tøjhuset udskiftet sine normale rammer med Sankt Michaelis Kirke.

Lidt i otte var kirken fyldt til bristepunktet. Alteret var erstattet af et stort hvidt bagklæde og instrumenterne stod klar på scenen. Klokken 20.00 gik lyset i kirkesalen, fra summen til solformørkelsesstilhed på et nanosekund. Fra den store indgangsdør står englen Pernille Rosendahl, og gående op ad kirkegulvet gør hun sin entre, imens musikken banker ud af højttalerne i garnisonskirken.

Kulegysninger, gåsehud, kneben i armen er en del af den musikalske spiseseddel denne aften. Vi er i himmelsk musikalsk selskab, hvor alle svæver som en fjer. Men det gør ikke noget, det er ikke en drøm, det er virkeligheden. Det er den 47-årige sangerinde, der fortæller via stemmen og kroppen. Fortællingen er lys, men også mørk. Fortidens spor i familien, kærligheden, mændene og sangskriveri med Tim Christensen.

Pernille Rosendahl sender koncertgængerne på en stor musikals oplevelserejse. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen / Fredericia AVISEN.)

På scenen spiller Loveshops keyboardspiller Mikkel Damgaard og Søren Vestergaard med kunstnerisk intelligent elegance. De to dygtige musikere spiller hele rummet op, og fra første tone af den kendte sangers stemme bliver man tryllebundet fast til stolen, imens hun fra scenen danser rundt til sangenes melankolske univers.

Som stjernerne på himlen funkler hun, imens hun trækker de magiske melodier rundt i manegen i en lydkulisse, som er klog, skrøbelig, stærk og følelsesladet på samme tid. En musikalsk opgave, der normalt er utopi, da musikkens normale regler ikke tillader dette i et mix. Men er blandingen, som jordbær og mørkchokolade. Det friske, søde, syrlige, mørke, bitre og smagfulde.

Musikken rammer høje, dybe, sørgelige, glade, rungende og bankende toner, der borer sig sikkert ind i sjælen gradvist, imens Pernilles venlige X-Factor-rolle fortæller historier fra livet på den måde, som gjorde hende til folkeeje i pop-programmet. Som en anden Medusa bruger hun øjnene, kroppen og sindet til at forføre os.

Der er sange fra et stort bagkatalog med højdepunkter fra Swan Lee og The Storm-tiden, fortalt og fortolket på ny. Den folkelige jubel er stor, da hun pludseligt griber Gasolins, Langebro og senere, Jeg ved en lærkerede, hvor Pernille demonstrer, at man kan give hende hvilken som helst sang fra den danske sangskat, og hun vil gribe den og genfortolke den, så sangen rammer sjæl, hjerte og tårnekanalerne.

I morgen dør aldrig, og James Bond er ikke gemt i kaninhulet, kærligheden vinder over alt, og det at stå i Fredericia gør ikke bare koncertgængerne glade, men også Rosendahl, der med nordjysk-accent og sine livsfortællinger får alle til at lave telefonen blive i lommen denne aften.

Også Toppen Af Poppen og Lis Sørensens, Mine Øjne De skal se, rammer os og man bliver lykkelig for en stund.

Når det arkitektdesignede magiske lysshowsunivers i ny og næ sender lys på koncertgængerne ser man da også alt, hvad Pernille taler til. Kærligheden, glæden, sorgen, livet, det at rejse sig igen, begejstring, klapsalver og mange rørt til tåre, når hun roligt og sikkert silkeblødt viser sin stemmekunst.

Mikkel Damgaard, Søren Vestergaard og Pernille Rosendahl spiller til perfektion denne aften i Fredericia. (Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen / Fredericia AVISEN.)

Med livet og de nordjyske aner i baghånden forhandler sangerinden med publikum om et par ekstranumre med humor, grin og kærlighed til Fredericia opnår hun kompromiset, men hun går langt forbi og sætter sig igen i sejrsstolen, når hun synger.

Hun trådte ind i vores musikalske bevidst for godt tre-årtier siden, for os dødelige er det en fryd at opleve hende igen. Symfonierne, kirkens rum og Rosendahl, der udkrænger sin sjæls fortælling får gåsehuden til at komme og gå, som hun lyster.

Kirkens stilhed, åndedrættes dans og højttalernes knitren, de rene toner og lysshowet harmonerer til perfektion. Pernille Rosendahls styrke ligger i stemmen og når hun gør det med skrøbelighed opstår magien, og lysbilledernes fortællinger suser rundt i universet, og kun stilheden giver roen.

En højtidelig musikalsk rejse i Fredericia en torsdag aften er slut. Den guddommelige Pernille Rosendahl har igen taget anmelderen her med storm og det er svært ikke at anerkende, at hun både gør sig umage, men også besidder ikke ikke-jordisk, men himmelsk sangtalent, sjældent set, og alt for sjældent hørt. Tak, Pernille, Mikkel og Søren.

******

https://kanalbyen.dk/

SKRIV EN KOMMENTAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her