Af Karina Lorentzen Dehnhardt, retsordfører for SF

Da Corona-krisen ramte, stod det klart for alle Folketingets partier, at det var en situation, som ingen nulevende personer havde et klart svar på, hvordan vi skulle håndtere. For at afbøde konsekvenserne vedtog Folketingets partier, at vi skulle sende hjælpepakker ud til virksomhederne. En aktindsigt fra Fredericia Avisen viser, at dem har 237 virksomheder i Fredericia Kommune søgt.

Men nu fortæller fagforeningerne, at de på landsplan oplever, at deres medlemmer kontakter dem og fortæller om snyd især med lønkompensationen, som skulle holde hånden under beskæftigelsen. De beretter eksempelvis om, at de arbejder hjemmefra, selvom de er sendt hjem mod at deres virksomhed kan få penge til deres løn. Og værst af alt: De ansatte tør ikke tage bladet fra munden, og fortælle om snyderiet af frygt for, at de bliver fyret.

Sådan må det jo ikke være, og som retsordfører er jeg glad for, at jeg var med til at skærpe straffene med det firedobbelte for misbrug af pakkerne. Men i næste åndedrag må jeg så ærgre mig over, at det kan blive svært at retsforfølge, hvis vi mangler de afgørende tip fra de ansatte, som oplever snyd. 

Derfor rejser sagen et spørgsmål om ytringsfrihed på de danske arbejdspladser – og det er et 
fint udgangspunkt for en grundlovsdebat. 

Reel ytringsfrihed på arbejdspladsen
Desværre er Corona-krisen ikke første gang, at ansatte føler, at de ikke kan bruge deres grundlovssikrede rettighed.

I 2019 dokumenterede Esbjerg Ugeavis, at de ansatte i kommunen blev briefet om og opfordret til at holde mund og holde sig langt væk fra pressen. Og i 2016 dokumenterede daværende FTF (Nu FH), at 60 procent af de ansatte er bange for at ytre sig. 

Det var da også baggrunden for, at ytringsfrihedskommissionen i deres betænkning om ytringsfriheden i Danmark peger på, at vi skal lovfæste offentligt ansattes ytringsfrihed, ligesom vi bør sætte gang i et arbejde, der skal sikrer privatansattes ret til at ytre sig.
Ikke alene risikerer vi at gå glip af at kunne knalde dem, der misbruger hjælpepakkerne, men vi kommer også til at mangle vigtig viden, vi kan bruge til at forbedre samfundet, når medarbejdere holder sig tilbage.    

I en tid, hvor vi ser skandalesager i det offentlige, har vi mere end nogensinde brug for, at nogen tager bladet fra munden og råber vagt i gevær. Tænk bare på, sagerne om svindel i Forsvarets Ejendomsstyrelse, som aldrig var nået op til overfladen, hvis ikke nogen havde sagt det højt. 

Derfor mener jeg, at vi skal følge Ytringsfrihedskommissionens indstilling og sørge for, at vi får indført lovgivning, som kraftigt understreger overfor både ledere og ansatte i den offentlige sektor, at retten til ytringsfrihed for offentligt ansatte skal tages alvorligt i Danmark. 

Derudover skal den ansættelsesretlige beskyttelse styrkes, så bevisbyrden i sager om afskedigelse deles og godtgørelsen ved urimelige afskedigelser forhøjes. Der skal indføres sanktioner for modtagelse af kritik fra Ombudsmanden, når han finder, at samtaleindkaldelser eller kritik fra ledelsen mod en medarbejder, er i strid med den pågældendes ytringsfrihed. I det offentlige hyres private af og til ind i kortere eller længere periode. Der skal den udstrakte ytringsfrihed også gælde for dem i de tilfælde, hvor de varetager opgaver for det offentlige.

Og endeligt må vi ikke glemme de privatansatte, som i højere grad en den offentligt ansatte frygter at blive fyret og er mere tilbageholdende med at ytre sig. Her er også meget at gøre, hvis vi ønsker reel ytringsfrihed.

Det er min klare opfordring, at regeringen bør sætte sig til forhandlingsbordet og sikre, at alle arbejdspladser i Danmark har reel ytringsfrihed. Vi kan aldrig tage den for givet. Godt nok er den grundlovssikret, og den er ikke kommet uden kamp. Men sikkert er, at vi skal arbejde aktivt for at udvikle.  

God Grundlovsdag!

Skriv et svar