Der afholdes torsdag kl. 10.00 grundlovsforhør ved Retten i Kolding, hvor en 35-årig mand fra Fredericia fremstilles i en sag fra Fredericia om voldtægt.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre af hensyn til den videre efterforskning. Den 35-årige mand er sigtet for voldtægt mod en 37-årig kvinde, der skulle være sket i en lejlighed i Jernbanegade i Fredericia tirsdag aften.

Ifølge Fredericia Dagblad er den 35-årige kendt af politiet, men han nægter sig skyldig i anklagen.