Forside Fredericia Grundlovsdag blev født ud af de nationale krige

Grundlovsdag blev født ud af de nationale krige

DEL
Søren Gade, Venstre Foto: Matthias Niels Runge Madsen, Fredericia AVISEN

Vi har alle lært, at Grundloven blev til den 5.juni 1849 og ved at Grundlovsdagen fejres netop denne dag årligt. Vi har ekstra meget fokus på dagen, da den i år bliver en dobbeltfejring af demokratiet, idet årets folketingsvalg er lagt på denne dag. Dette har mange muligheder for at drage historiske paralleller.

Valget i 2019 har haft en klar europæisk dimension, da Europaparlamentsvalget blev afviklet 26.maj. Grundloven blev også til i en europæisk kontekst, da der i 1848 var udbrudt en lang række af borgerlige revolutioner med klare krav om mere indflydelse. Det startede i Paris, men bredte sig til Wien, Budapest, Milano, Venedig og Rom og snart også til de polske byer og til Berlin. Det var da det bredte sig herfra videre til Kiel, der lå i den danske Helstat, at det satte spørgsmålstegn ved den danske statskonstruktion at det blev farligt.

Se også: Fredericia AVISEN tilbyder læserrejser

De tysksprogede i Kiel, Holsten og til dels Slesvig så muligheder for at løsrive sig fra Danmark og i stedet tilslutte sig et samlet Tyskland under et fælles Slesvig-Holsten – det kulminerede med udråbelsen af en provisorisk selvstændig regering i Kiel. De mange dansktalende i hertugdømmerne stod til at blive klemt og presset af denne udvikling og i Rigets hovedstad København, anså man dette for forræderi. Regeringen i Kiel ville sikre sig fæstningen i Rendsborg og således startede Treårskrigen. Slesvig-Holstenerne blev yderligere styrket idet Prøjsen støttede dem militært, hvilket førte til yderligere fremgang. Danmark sendte tropper til hertugdømmerne og der fandt flere slag sted ved Bov, Dybbøl og Nybøl. Imidlertid turde Prøjserne ikke at trænge ind i Kongeriget og en våbenhvile blev tegnet i sensommeren 1848.

I februar 1849 opsagde Danmark våbenhvilen og kampene blev genoptaget. Denne gang holdt Prøjsen sig ikke tilbage fra at krydse Kongeåen efter deres sejr ved Kolding. De danske tropper var trængt. General Rye trak sig op til Helgenæs på Mols, Oberst Lunding stod med 14.000 mand i det belejrede Fredericia og endelig stod General de Meza på Als med sine tropper. Det var i denne trængte situation at den ny konge Frederik VII endeligt valgte at godkende den ny Grundlov, der dog havde været under udarbejdelse siden krigens start. Danske borgere havde i marts 1848 krævet kongens indlemmelse af Slesvig i helstaten, hvilket han havde afvist og i stedet havde dannet Marts-Ministeriet 1848 og nedsat en kommission, der skulle udarbejde en grundlov. Den blev vedtaget på et tidspunkt, hvor Danmark stod foran udslettelse og i princippet havde brug for stormagternes velvilje. Som perspektiv var Prøjserne, Russerne og Habsburgerne godt i gang med at nedkæmpe demokratiske bevægelser i deres egne lande. Så de ville næppe se positivt på et Danmark med demokratisk statsform.

I Dresden blev store navne som Richard Wagner og arkitekten Gottfried Semper bortvist i starten af maj 1849 for at have støttet demokratiet. Frederik VII rystede dog ikke på hånden og underskrev Grundloven 5.juni 1849.

Tilbage til kampsituationen. Det er her, at det lykkes ved en forholdsvis genial taktisk manøvre mod alle odds at vinde på slagmarken. Oberst Lunding blev bedt om at angribe med sine tropper fra Fredericia den 6.juli 1849 – han havde i stilhed fået hjælp fra Olaf Ryes tropper fra Mols og fra de Mezas fra Als, begge var kommet via Fyn og til undsætning. Det endte i en enestående dansk sejr ved Fredericia, hvor Olaf Rye dør. Få dage efter den 10.juli 1849 underskrev Danmark en fredsaftale med Prøjsen. Krigen fortsatte som en kamp mellem Danmark og Slesvig-Holsten. Krigen blev afgjort til Danmarks fordel den 25.juni 1850, hvor Danmark vinder en storslået sejr ved Isted Hede. Danmark er efter krigen demokratisk efter den første Grundlovs retningslinjer, men Slesvig – altså området syd for Kongeåen er stadig styret som et hertugdømme med den danske konge som væsentligste regent.

I årene efter Treårskrigen var diskussionen om Slesvig kunne indlemmes i Danmark. Nogle stemmer var for og andre var imod. Men det væsentligste argument imod, var at Slesvig og Holsten skulle være Up Ewig Ungedeelt – et argument der gik tilbage til Ribebrevet fra 1460. Her var argumentet, at de to hertugdømmer skulle forblive fælles.

Læs også

Dette var en stakket frist. Da Frederik VII. døde den 15.november 1863 som den sidste af slægten Oldenburg. Da var det allerede et stort spørgsmål, hvem der var berettiget til at efterfølge ham, idet han ikke havde nogle retmæssige arvinger. Frederik af Nør, der havde støttet den Slesvig-holstenske bevægelse havde gjort krav på titlen, men var blevet underkendt på en konference i London i 1852, hvor man i stedet var blevet enig om Christian af Glücksborg. Så da denne blev kronet som Christian IX. var der dog en del skepsis mod ham, da han også stammede fra hertugdømmerne – Glücksborg lige udenfor Flensborg. For at bevise sit danske sindelag såvel som demokratiske sindelag, var en af hans første handlinger som konge, at ændre grundloven således, at den også gjaldt for Slesvig. Det var et klokkeklart brud på aftalen med stormagterne og en herre ved navn Otto von Bismarck i Prøjsen, så dette som en gave til, hvad der skulle blive den første af tre krige, der skulle lede til den tyske samling.

Dette må bliver til en artikel en anden gang; Demokratiets indførsel i Danmark havde masser af perspektiver til den større Europæiske historie, men også til den lokale historie i Dresden, Berlin og så sandelig også i Fredericia. God Grundlovsdag!  

https://www.facebook.com/SusanneEilersenDF/
DEL