EU’s landbrugsministre er netop blevet enige om holdningen til reformen af EU’s landbrugspolitik. Det lykkedes at få grøn øremærkning og den danske mærkesag om at give mulighed for mere natur på markerne med i aftalen. Nu venter forhandlinger med Europa-Parlamentet.

Tidligt onsdag morgen kunne fødevareminister Mogens Jensen nikke til et kompromis i Rådet om reformen af EU’s landbrugspolitik efter to dages intense forhandlinger. Det lykkedes fødevareministeren at få sat et vigtigt grønt dansk fingeraftryk på aftale

Jeg gik til forhandlingerne med to mærkesager: En ambitiøs grøn øremærkning og et ønske om at give landbrugerne incitament til at lade mere natur udvikle sig på deres marker. Vi fik en grøn øremærkning og vi fik sat et klart dansk fingeraftryk i forhold til at give landbrugerne de rette incitamenter på det grønne område, siger fødevareminister Mogens Jensen.

Udgangspunktet for forhandlingerne var Kommissionens forslag, hvor medlemslandene som noget nyt skal udarbejde 1-årige grønne støtteordninger kendt som ”eco-schemes”. Kommissionens forslag indeholdte dog ikke noget krav om hvor stort et beløb, som medlemslandene skal afsætte til dette formål. Trods stor skepsis fra en række central- og østeuropæiske lande lykkedes det at nå et kompromis med et krav om øremærkning på 20 %. En del af kompromisset blev, at øremærkningen indfases de første år på en fleksibel måde, hvor medlemslandene i sidste instans kan omprioritere midler til andre formål, hvis alle muligheder for at anvende midlerne til grønne formål har været afsøgt.

Fødevareminister Mogens Jensen udtaler i den forbindelse:

Det er positivt, at der er enighed om en grøn øremærkning for det er et centralt redskab for at sikre EU’s grønne ambitioner og samtidig få alle medlemslande til at bidrage. Jeg havde gerne set en mere ambitiøs tilgang, men heldigvis ser det ud til, at Europa-Parlamentet kommer med et grønt mandat, så det er muligt, at det endelige kompromis kan blive mere grønt.

Fødevareministeren ankom også til forhandlingerne med et andet centralt grønt krav. I dag har landbrugerne incitament til at fjerne små grønne eller våde områder fra deres marker, da landbrugerne ellers bliver trukket i støtte. Det samme gælder, hvis landbrugerne for eksempel går ind i projekter, hvor dræn afbrydes og vandniveau genetableres på marker af klimahensyn. I Rådets holdning lægges der op til, at medlemslandene selv kan beslutte om det fremadrettet skal være mere fleksibelt.

Det er en kæmpe sejr, at vi ikke længere tænker landbrugsstøtte meget firkantet. Traditionelt set har landbrugsstøtte – af gode grunde – været fokuseret på at sikre EU’s fødevareforsyning. I dag har vi en langt mere grøn tilgang til landbrugsproduktion, og det skal afspejles i landbrugsstøttens regler. Derfor er jeg glad for, at vi i denne aftale signalerer, at medlemslandene skal kunne belønne de landbrugere, der gør noget godt for natur, miljø og klima, siger fødevareminister Mogens Jensen.

Kommissionens forslag til en reform af EU’s landbrugspolitik kom i juni 2018, men mange medlemslande har ikke villet fastlægge de grønne ambitioner før de kendte budgettet for 2021-2027. Budgettet faldt først på plads efter et maratonmøde mellem EU’s stats- og regeringschefer i juli 2020.

Med Rådets holdning på plads kan der indledes forhandlinger om det endelige kompromis med Europa-Parlamentet, som også i denne uge ventes at fastlægge sin holdning til reformen. Det ventes, at disse forhandlinger vil blive afsluttet i begyndelsen af 2021.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer