Forside Kultur Grønlandske Suluit spiller i Tøjhuset

Grønlandske Suluit spiller i Tøjhuset

DEL
Foto: PR Suluit

Fredericia får i de kommende dage besøg fra venskabsbyen Ilulissat, og det er derfor en enestående mulighed sætte fokus på den smukke grønlandske kultur. Lørdag d. 18. maj byder Tøjhuset på  koncert med den grønlandske gruppe Suluit.

Suluit betyder vinger på grønlandsk, og er en nylig dannet gruppe bestående af de velkendte grønlandske sangere og skuespillere:
Nukâka Coster-Waldau, Karina Møller og HH Suersaq eller Ilannguaq Lumholt, og ikke mindst den meget velkendte pianist og musikproducer både på den danske og arktiske scene, vikingen Kristoffer Reenberg. Hver især har de turneret stort set over hele verden med musik, teater og film.

Deres musik er inspireret af den arktiske natur, traditionelle grønlandske tromme sange og sagn, og deres lyd, som er vokaldrevet, er en smuk udtryksfuld blanding af verdensmusik, pop, soul, jazz og strubesang, der tager deres publikum med på en rejse langt op mod nord.

Repertoiret er primært skrevet af Nukâka og Karina, arrangeret af gruppen, som ind imellem også synger lånte sange af andre velkendte grønlandske kunstnere.

Koncerten starter kl. 20. Billetsalg på tojhuset.dk

www.ibc.dk/hf-og-vuc/
Annonce
DEL