Jeg kender Urbania Street Food rigtigt godt, vi besøger det ofte og her i Corona tiden har fruen og jeg fået bestilt en del take away derfra.

Jeg er stor fan af blandt andet Gris og Gris og jeg erfarede for nyligt at der var kommet nye ejere til. Det gjorde mig naturligvis nervøs, da jeg havde en stor forkærlighed for både de flæskestegssandwich, men også bøfsandwich Gris og Gris lavede under det tidligere ejerskab – det var vel det tætteste man kan komme på at kalde fastfood for gourmetmad i min verden.

Vi besluttede os til at lægge en bestilling på nogle forskellige ting så vi kunne teste om de nye ejere også kan lave mad. Vi fik bestilt til i lørdags med afhentning klokken 17.30 derinde,

Vi havde valgt at prøve lidt af hvert, så vi bestilte to forskellige slags bøfsandwich, en flæskestegssandwich samt en portion flæskesteg med sovs og kartofler. Dertil bestilte vi også fra baren, en stor juleøl fra Amager Bryghus med ikke mindre end 10,5 % alkohol lageret på egetræ og grannåle og tre øl der hed Sally O Sally, brygget i Tyskland.

Jeg hentede maden præcis klokken 17.30. Da jeg hentede maden forklarede kokken, at der i tilhørende bægere var sovs og tilbehør samt på hvilken sandwich det hørte til.

Vi var sultne så straks da jeg kom hjem pakkede vi maden ud og anrettede den – det så godt nok lækkert ud. Jeg åbnede et par øller og så gik vi ellers i gang, vi valgte at smage på lidt af det hele.

Vi startede med bøfsandwich til forret, der var lækker brun sovs til den ene og bearnaise sovs til den anden som vi pøsede ud over, vi delte det op så vi kunne smage begge dele i fællesskab. Det var ikke en traditionel bøfsandwich, men mere et helt måltid med flere spændende ingredienser i, der var blandt andet ærter i den ene, det var en fornøjelse for ganen tør jeg godt afsløre og en yderst lækker oplevelse at indtage den.

Herefter delte vi portionen med flæskesteg og kartofler, også med god og tyk brun sovs til. Min kæreste var ved at være mæt, men det smagte så godt, at hun spiste op alligevel. Jeg derimod bliver først mæt, når der ikke er mere mad så jeg fortsatte troligt og nuppede en flæskestegs sandwich til dessert, den var suveræn, virkelig lækker smag, sprøde svær og velbagt bolle.

Det smagte fremragende, det var veltilberedt og kælet for, yderst kreativt med de flere forskellige tilbehør og smage, sprøde svær på flæskestegen. Vi var begge enige om, at det ikke var sidste gang vi havde bestilt mad fra Gris og Gris 2.0.

For god ordens skyld skriver jeg lige hvad vi bestilte af bøf og flæsestegs sandwich, som beskrevet i menuen.

  • Flæskestegssandwich m. Sprøde svær, senneps mayonnaise, hjemmelavet rødkål og agurkesalat.
  • Bøfsandwich m. Sovs, senneps mayonnaise, rødbeder, saftig 200g bøf m. bløde løg, ketchup, hjemmesyltede rødløg og agurkesalat, hjemme rørt remoulade og hjemmelavede saltede chips.
  • Bøf Bearnaise sandwich m. 200g saftig oksekød, sprøde salater, bløde løg, estragon mayonnaise, ærter og hjemme syltede rødløg. Hjemmelavede kartoffelchips m. havsalt.
  • Pommes Frites med en coated overflade der gør den ekstra sprøde og lækre.
  • Hjemmerørt remoulade lavet på pickles og mayonnaise. 
  • Estragon mayonnaise lavet på friske urter.

Gris og Gris er stadig Gris og Gris.

Bon appetitte.

Frank

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer