Onsdag klokken 11.46 blev politiet tilkaldt til en arbejdsulykke i Korskærparken, hvor man er ved at renoverer lejligheder. Under læsning af vinduespartier fra en lastbil, væltede seks vinduer ned over en 32-årig mand, der stod ved lastbilen.

– Den 32-årige mand fik næsten kappet sin fod af, da han fik vinduerne ned over sig. Den 32-årige arbejder brækkede også hånden. Han blev kørt på sygehuset i Kolding. Arbejdstilsynet blev tilkaldt, som forsøger at klarlægge årsagen til ulykken, oplyser kriminalassistent Lars Lindholm fra lokalpolitiet i Fredericia til Fredericia Avisen.