Grete Højgaard: Vi har brug for et teater

Fredericia Musicalteater vil løfte området

0

Grete Højgaard var ikke i tvivl om at takke ja til at blive formand for Fredericia Musicalteater. »Det kan man ikke takke nej til,« siger hun i dette interview, hvor hun også fortæller om opgaven, der venter med at genrejse teatret i byen.

Hvorfor takkede du ja til titlen som formand?

»Man kan ikke sige nej til det. På den ene side synes jeg, at det er en borgerpligt i en by som vores, hvor teatret har været vigtigt,« fortæller den nye teaterformand i interviewe, der kørte direkte på KANAL3.

Her ses Diluckshan Jeyaratnam i hovedrollen som Moses i Prince Of Egypt. Foto: Søren Malmose

Hvad kan teatret?

»Det kan alt. Lige i de her tider vi er i, så har det aldrig været vigtigere. Vi er ved at sulte med sociale oplevelser og skal fyldes op inde fra og ud.«

Hvilket fundament står I på politisk og samfundsmæssigt?

»I vores by har det betydet meget, og mange menensker i Danmark har fået øje på os på en ny måde, og det har løftet vores selvforståelse, der ikke var for høj for år tilbage. Den er styrket med et professionelt teater som vi havde og skal have igen. Der er mange historier om det gik som det gjorde, men vi var en fantastisk succes, hvor mange så forestillingerne, der havde et højt niveau og var en stor attraktion for almindelige mennesker.«

Frederikke Maarup fra Fredericia Teaters produktion af Urinetown Foto: Søren Malmose

Hvis man kigger på det samfundsmæssigt, så får andre teatre mange penge fra staten. Bliver jeres opgave at italesætte overfor Christiansborg, at det kan noget?

»Vi har en position, der er unik, fordi ingen andre steder i Danmark er der et akademi. Når man laver musicals synger man på en anden måde, det er ikke bare noget man lærer når man bliver sanger. Det er det, der har været på vores teater og det giver en fantastisk synergieffekt. Eleverne bliver stærkere af at møde den virklige verden. Den anden vej rundt har teatret brug for dygtige mennesker, der udfordrer os og selvom man som ung har brug for en mentor, så skubber man til det etablerede og det er en fantastisk kombination, der ikke er andre steder i Danmark.«

Hvordan ser du jeres bestyrelsesarbejde med at stå på et nyt fundament og gå igang?

»Vi har kastet os i ud i opgaven med at lave en forretningsplan, og det er en omvendt rækkefølge i forhold til normalt. Vi kan ikke ansatte ledelsen først, da vi vil ud over rampen med det samme, og derfor laver vi dele af planen før vi ansætter ledelsen, og så skal rammerne fyldes ud. Jeg er sikker på en god og solid plan kan skabe succesen vi skal have. Det er alfa og omega, at vi ikke kun lykkedes kunsterisk, men det skal vi også økonomisk.«

Hvad giver kulturen i stedet for økonomisk overskud, som er svært at genere i den branche?

»Den giver overskud på en anden måde. Det er lidt som messerne med, at der kommer omsætning i forhold til hvad der foregår. Fx med teateret har vi savnet det til restauranterne, nattelivet, hotelovernatninger og lignende. Folk fra hele landet kommer, når man har det niveau, som vi har. Vi har efterhånden en fantastisk by, som vi skal glæde os over. Det er en velfungerende bymidte, og der er fantastiske udendørsomgivelser. Der er ikke mange steder, der kan byde på det vi kan.«

Lars Mølsted som Quasimodo Fra genopsætningen af Fredericia Teaters Produktion af Disneys KLOKKEREN FRA NOTRE DAME Foto: Søren Malmose

Hvad siger folk ude omkring i Danmark?

»Dem jeg taler med er begejstret. Første gang jeg inviterede kunder med i teatret var, da Aladin spillede i Operaen. Jeg havde direktøren med sammen med hans kone, min projektleder og jeg selv. Under vores middag sagde han, at han var spændt , og han ikke havde forestillet sig sig, at han skulle inviteres til sådan et børneteater. Jeg sagde, at vi skulle tale om det i pausen, og da han kom ud derinde fra var både konen og ham helt oppe at ringe. De sagde, at det var en oplevelse ud over det sædvanlige, og de var klar til at købe billetter, da deres døtre skulle ind at opleve det også. Jeg fik en stolthed, som jeg næsten ikke kunne bære, da det var Fredericia, og ikke kun teatret, der var en del af det.«

Du glæder dig?

»Ja, jeg tror, at jeg kommer til at knibe en tåre under den første forestilling.■«

Læs også

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer