Et længe næret ønske hos Fredericia Golfklub går nu i opfyldelse. Golfklubben får del i byrådets store anlægsprogram

En omfattende dræning af en del af banerne er blevet muligt med byrådets store anlægsprogram. Der er afsat fire millioner kroner foruden de 400.000 kr., som klubben selv bidrager med.

”Problemerne med vandlidende baner i golfklubben har stået på et stykke tid, så det er rigtig rart, at vi nu er i stand til at etablere dræn, så der forhåbentlig kan spilles golf hele året”, siger Susanne Bjerregaard Mørck, formand for kultur og idrætsudvalget. 

Også golfklubbens formand er meget tilfreds; ”Når man ikke kan spille på vores baner i de regnfulde perioder, eller i tiden efter store regnskyl, kan det være svært at rekruttere nye medlemmer. Vores golfbaner ligger perfekt i forhold til infrastruktur og er desuden bynære, så det er virkelig en god nyhed for os, at byrådet har bevilget det store beløb, som der skal til for at løse udfordringerne”, siger Erik Ipsen, formand for Fredericia Golfklub.

Arbejdet går allerede snart i gang og forventes færdigt inden november. Der er naturligvis tale om omfattende anlægsarbejder. Da golfbanen er anlagt oven på lillebæltsler, er udfordringen, at regn ikke siver ned i undergrunden men bliver på overfladen. Der er derfor behov for en intensiv dræning ikke i den store dybde, men med ledningerne liggende relativt tæt og med god kontakt fra overfladen til drænledningerne. 

Projektet omfatter dræning af alle de 18 huller, driving range og par 3 bane.

Følg
Notikation om
guest
1 Kommentar
Ældste
Nyeste Mest bedømte
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer
Hans Thomassen
Hans Thomassen
5 måneder siden

Med et projekt man har kendt i mane år, er det ikke meget det er lykkedes Golfklubben at spare op ikke engang 10 %??? Men det er tilsyneladende heller ikke nødvendigt, hele kommunens borgere betaler. Golfkllubben har heller ikke betalt leje af bane i mange år, og har kontrakt med kommunen at de ikke skal betale husleje de næste 10 år. Der er ikke grænser for velgørenhed, til værdigt trængende.??