Børn er de mest sårbare, når krige og naturkatastrofer rammer. Derfor tæller hver time i arbejdet med at redde, beskytte og styrke børn og unge, der er fanget i katastrofer.

Det er her, du kan hjælpe til. Du kan melde dig som indsamler søndag den 6. september 2015.  – Du er velkommen til at gå selv, med din familie og med andre. Mindste alder er 15 år og der skal være to, oplyser Red Barnet.

Sidste års indsamling gik blandt andet til at hjælpe børnene i Nepal efter jordskælvet. Børn der skulle reddes ud af murbrokkerne. Børn der også skulle beskyttes mod menneskesmuglere, der står klar til at udnytte børn. Børn der skulle have førstehjælp, mad og medicin. Noget af et vigtigste efterfølgende var, at sikre børnene et frirum, hvor de kunne lege og være børn – præcis som danske børn også har frirum.

Inger Nielsen, der er formand for Red Barnet Fredericia, siger:

Jeg håber, at mange fredericianere vil bakke op om indsamlingen. Indsamlingen til børn i katastrofeområder er vigtigt og indsamlingen kunne måske bruges til, at danske unge får kendskab til andre børns vilkår – rundt om i verden.

En indsamling er en god anledning til, at sætte fokus på, at er rundt om i verden findes børn, hvis liv er afhængig af, at andre børn og unge samler ind.”

Red Barnet Fredericia er glade for den støtte og opbakning de får fra Spar Nord, der igen i år ligger lokaler til indsamlingen.

Direktør Christian Jungmark fra Spar Nord siger:

Foreningen Red Barnet arbejder og støtter et område, som berør os alle, nemlig børn og deres velbefindende. Spar Nord er derfor stolte af, at være officiel samarbejdspartner år efter år ,når vi stiller banken til rådighed for årsindsamlingen.

Så kære Fredericia – frem med pungen og støt et godt formål !

Hvad får du du af det?

  • Du hjælper børn i katastrofeområder

  • Du får frisk luft og motion

  • Diplom for din indsats

  • Rute med kort. Ønskes særlig rute/område venligst oplys det ved tilmelding.

Red Barnet Fredericia håber, at mange fredericianere vil være med til, at hjælpe børn i katastrofeområder. Ingen ved, hvornår og hvor den næste katastrofe rammer.

Tilmelding til indsamlingsleder.

Mødested Spar Nord, Ryes Plads. Fra klokken 09.45

Helle Theilgaard på

Telefon 2183 6338

Mail theilgaardhelle@gmail.com