SMVdanmark (små og mellemstore virksomheder) er begejstret for aftalen om, at liberale erhverv som frisører og massører nu kan åbne igen. Det er rigtig godt for de tusindvis af små virksomheder – og hele Danmark, at de nu igen kan få gang i hjulene. Både virksomhederne og samfundet har tabt mange penge over de sidste uger, siger vicedirektør Jakob Brandt.

Nattens politiske aftale om genåbning af de liberale erhverv er godt nyt for de mange frisører, massører og lignende kundetætte tvangslukkede virksomheder, men også for hele Danmark. Det konstaterer vicedirektør i SMVdanmark, Jakob Brandt.

”Beslutningen om, at vores frisører nu igen kan åbne, betyder forskellen mellem liv og død for rigtig mange af vores medlemsvirksomheder. Derfor er vi meget begejstrede for nattens aftale om at udvide den første fase af genåbningen af Danmark. Det har vi bedt om, siden det stod klart, at det var sundhedsmæssigt forsvarligt,” siger Jakob Brandt.

”Derfor var det også den eneste rigtige beslutning. Virksomhederne har tabt rigtig mange penge over den sidste måned, og det har sat sig dybe spor i både deres egen, men også samfundets økonomi. At de nu kan genåbne betyder, at vi forhåbentlig kan undgå konkurser og tab af arbejdspladser, og det er godt for os alle. Det takker vi politikerne for,” siger Jakob Brandt.

”Nu gælder det om, at vi hurtigst muligt får nogle retningslinjer på plads for, hvordan vores medlemmer skal omgås kunderne og så gælder det, at kunderne også fortsætter med at opføre sig hensigtsmæssigt, så genåbningen på mandag sker forsvarligt.”

”Vi havde rigtig gerne set, at butikkerne i storcentrene var kommet med i genåbningen. Danskerne har vist, at de er gode til at omgås hinanden, så for mig er det vanskeligt at se, at det ikke skulle kunne lade sig gøre i en overdækket gågade eller i et bycenter,” siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer