Jeg er taget til Korskærparken, har gået en runde i området og nu fryser mine fingre, derfor går jeg i Medborgerhuset. Jeg vil gerne interviewe damen som står i caféen, hun har alt for travlt siger hun, vi når dog alligevel at smalltalke et par minutter, mere travlt er der ikke.

Hun siger, “om lidt kommer Ib, ham kan i snakke med, han kommer her tit”, Ib er ude at ryge, der er faktisk hyggeligt her i Medborgerhuset. Der går ikke længe så kommer Ib ind, han henter sin kaffe og finder sin faste plads, Ib Matthiesen er 67 år gammel.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen

Der går ikke længe så kommer hans ven, Vagn Ove, han har også sin faste plads i Medborgerhuset, jeg spørger de to herrer, “om jeg må sætte mig ned, og stille et par spørgsmål” De joker lidt med mig, og jeg får faktisk ikke et konkret svar, men sidder alligevel ved bordet 10 sekunder efter.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia Avisen

“Ja det er sjovt med den ghettoliste, jeg så det i tv her til morgen”, siger Vagn Ove Hansen, han har boet her i ca. 3 år, sammen med sin kone, Vagn Ove er 77 år. Før boede han i hus, “der var altid larm fra biler og andet, her er så stille, at jeg nogen gange må gå ud for at se om, der er nogen levende”, griner Vagn Ove. Den lejlighed som Vagn Ove og konen bor i, er blevet ombygget, “jeg havde sagt, at jeg aldrig skulle have åben køkken, nu vil jeg aldrig have andet”, “og vi har fået elevator, det er der ikke i de renoverede lejligheder, det er en af forskellene”

Vi snakker om, hvorfor Korskærparken er kommet på ghettolisten igen, “det vår være alle de pensionister, der bor her” siger Vagn Ove med et smil på læben, så må plejehjem jo også være på ghettolisten siger jeg, pludselig sidder vi tre mand og griner. Det virker som om det er et nemt sted at finde nogle at snakke med i Medborgerhuset, og her er ikke langt til grin.

“Der er en del folkeslag her”, siger Vagn Ove, Ib og Vagn Ove er fra en anden tid, så deres sprog er ikke så forskrækket som os der bruger de sociale medier. “Håndværkerne kaldte vores blok for naziblokken, fordi der kun var tre udenlandske familier i blokken”, selvom det er kontroversielt at sige sådan, er jeg ikke i tvivl om, der er tale om billedsprog. I morgen er der kulturarrangement med spisning, “det er forskelligt nogle gange er det måske somalisk mad, maden er gratis”, siger Ib, det er første gang Ib og konen skal til det, og de glæder sig.

Vagn Ove supplerer “også koster drikkevarene ikke det samme som inde i byen, hvor man nemt giver 50 kr. for en øl”.

Medborgerhuset er et fast mødested, “min kone går til stolegymnastik, der er banko, strikkeklub og sundhedshold, og alt muligt andet” siger Vagn Ove.  “Jeg kunne ikke forestille mig at bo et andet sted” siger Vagn Ove.

Jeg mærker nu, hvor vi nærmer os middagstid, at Medborgerhuset invaderes af det grå guld, og problemet faste pladser opstår, jeg sidder ved et forkert bord. Jeg flytter til næste bord og samme mønster viser sig, jeg smiler fordi det minder mig om da jeg selv gik til bingo med min Bedstemor. Caféen er nu fyldt på ingen tid, der er møde i et af lokalerne og masser af liv, så selvom jeg er trukket tilbage i lokalet er der også liv her.

Jeg får lyst til at snart komme igen, det sjove er at Ib slet ikke bor i Korskærparken, så han er allerede blevet Korskærparkficeret. Humoren her en stor plads i sproget her, deres svenske ven som lige er kommet ind af døren, og han når at få skylden for de er kommet på ghettolisten. Alt ånder fred her og jeg kører tilbage til midtbyen.

Så er huset fyldt op på ingen tid, her er hyggeligt, og det sidste jeg tænker er Ghetto.

Til sidst er her vedlagt lidt billeder af alle de ting der står klar til forårets leg.