Strib IF kan mønstre ca. 300 fodboldspillere, og her af er flertallet børn og unge. Der er stor tilfredshed i foreningen med sponsoraftalen med OK og SuperBrugsen, og sidstnævnte er en vigtig medspiller i lokalområdet.

“Vi håber at kunne sende to hold på udlandsture til efteråret,” fortæller formanden Henrik Marinus Pedersen, og han forklarer videre: “Det er planlagt at vore U 12-13 piger skal til Livorno cup i Italien og ligeledes skal vore U 14 drenge på en udlandstur. Så her yder vi en donation pr. spiller, og yder også støtte til de deltagende trænere og ledere.”

Formanden siger videre: “Vi yder også støtte til sociale tiltag, da vi vægter det sociale højt i vores forening. Vore børn og unge spillere skal kunne spille på tværs af årgange og på tværs af deres fodbold mæssige niveau. Det er med til at udvikle dem både fodbold- og menneskemæssigt. Kammeratskabet bliver også forstærket på den måde, så derfor betyder fodboldopdragelsen meget for os. Eksempelvis står vore unge spillere også ved OK-tanken på skift, og så får spillernes hold lidt til deres holdkasser, som de så kan bruge ved sociale arrangementer, så som fælles spisning eller måske overnatning i klubben.”

 Det kan godt betale sig at tanke hos SuperBrugsen i Strib. Nu har Strib IF modtaget næsten 50.000 kr. plus evt. moms for det seneste år.

Pengene har OK’s kunder sparet op til klubben ved at tanke på deres OK Benzinkort. Når man vælger at knytte sit benzinkort til sponsoraftalen, støtter man gratis med et øre beløb for hver liter brændstof, der tankes på kortet. Det koster med andre ord ikke kunden ekstra at tanke, da det er OK og SuperBrugsen i Strib, der udbetaler pengene.

Op til 15 øre for hver liter

Den pågældende klub eller forening kan i alt opnå 15 øre i støtte for hver liter, bilisten tanker. Der er først og fremmest 5 øre for at tanke brændstof. Men også 5 øre for samme liter brændstof, hvis bilisten er el-kunde i OK og yderligere 5 øre, hvis man har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte lokalsporten med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter brændstof.

Lokale aktiviteter er OK

OK har i en lang årrække støttet mange forskellige sportsaktiviteter i Danmark, herunder lokalsporten. 

”Vores tankstationer spiller en rolle i lokalsamfundet, og derfor er det naturligt at give noget tilbage til lokale klubber og foreninger. Lige nu har mere end 1.800 foreninger fordelt over hele landet en sponsoraftale med OK,” siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer