Givskud Zoo er det eneste sted i Danmark, hvor man kan opleve gorillaer. Og nu er der kommet en ny til flokken. Hungorillaen Chuma har nemlig fået en lille unge – en han, som også har fået sit navn: Nuru. 

Strudsen, Givskud Zoo.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Fredericia AVISEN tog af sted til den store løvepark for at se vidunderet med egne øjne. Turen startede med snekørsel fra Fredericia til Givskud, herfra til en kø, man normalt kun møder en sommerdag i LEGOLAND. Alle skulle se den nye gorillaunge.

Med hjemmebagte pølsehorn, pizzasnegle, empanadas, juice og brandvarm kaffe var vi bevæbnet til fem timer på gåben blandt dyrene og legepladserne. Det første vi skulle opleve var en vaskeægte pedicurebehandling af en enorm hunelefant, som i øvrigt blev trænet af dyrepasserne ved samme lejlighed. Elefanten ved, at det giver belønninger i form af æbler og gulerødder, når man smækker foden op og lader dyrepasserne file løs. Det var dog nærmere en nedstryger, de brugte end den normale neglefil, vi kender fra menneskene.

Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Herfra gik turen til kamelerne, hvor vi naturligvis skulle synge “Kamelen Johanna-sangen” kendt fra Bubbers Badekar.

Videre til en masse forskellige, sjove og legende aber. Et syn over bisonokserne, en tur ind til kæmpeodderens hus, hvor der i dagens anledning også var undervisning, så vi kunne få lov at røre, høre, og spørge indtil til dyrene, der var udstoppet. Jeg rørte f.eks. ved en løvehale, bisongevir og meget andet. Børnene benyttede lejligheden til at tegne også.

Uden mad og drikke, duer helten ikke.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

De medbragte lækkerier blev spist med udsigten til legepladsen, hvor børn i alle størrelser nød det kolde vejr og klartrede løs, så det kunne være svært at se forskel på abeburene og menneskelegepladserne. Ved siden af var der endnu en legeplads, hvor de venlige og zoo-obligatoriske “klappegeder” legede med.

Vi tog safaribussen ind til løverne og det gav brøl, drama og historiefortælling for alle pengene. Hanløver mister for eksempel manken, når de bliver kastreret, kunne vores søde guide og buschauffør fortælle.

Videre herfra på gåben mod Nuru. På det tidspunkt havde vi set massevis af dyr – også de smukke og syngende araer, som man ikke kunne undgå at høre. De synger højere, end den fede dame fra en opera. Ulveflokken studerede os nøje, da vi bevægede os forbi.

Grusstien førte os forbi løverne igen – set fra en anden vinkel. En hunløve gnavede løs på en knogle. Strudsen stak hovedet frem og sagde goddag, næsehornet dansede tango, flamingoerne gemte sig, lamaerne sov middagslur og så nåede vi frem til Nuru og familie. Den store hangorilla Kipenzi bankede løs på brystet, åd maden, imens de andre måtte kigge på. De legede med en kæmpe papkasse, og de andre i flokken skulle nøje overveje deres handlinger, for ellers vankede der. Vi andre havde dog ikke travlt med at give Kipenzi opmærksomhed. Vores øjne var rettet mod Nuru, som sov sødt i sin mors arme – og hun sørgede for, at ingen kom i nærheden af hendes unge. Det fantastiske ved at kigge på glasburet ind til de smukke dyr, er at se lighederne mellem dem og os. Alt fra pincetgreb, socialisering, hieraki, kærlighed og fælleskab.

Nuru ligger trygt ved sin mor, Givskud Zoo.
Foto: Andreas Dyhrberg Andreassen, Fredericia AVISEN.

Nuru trak fulde huse og det vil helt sikkert være et godt trækplaster for Givskud Zoo i den kommende tid. Vi gik mod udgangen fem minutter før lukketid, og vi kan varmt anbefale en tur til den ikoniske Løvepark.