Årets fodbold i EGIF løber af stablen på mandag, når 124 børn i alderen 6-13 år spiller fodbold til den store guldmedalje. Skoleleder Gitte Schouborg glæder sig og skal sammen 17 kolleger give børnene en fodboldoplevelse for livet.

Dagens interview foregår i Erritsø Idrætscenter cafe, hvor Gitte Schouborg lander 13.30. Det tredje gang, at hun er fodboldskoleleder på DBUs fodboldskole i Erritsø. Og sikke en.

“Vi har hele 124 deltagere med. Det er rekord. Hertil kommer 18 trænere, trænerassistenter og ledere. Alle er klar. Vi glæder os,” siger Gitte og fortsætter:

“Det er altid en kæmpe oplevelse at afholde fodboldskole, og der kommer flere år for år. Det giver lidt sved på panden, men det skal nok gå. Vi har f.eks. sat to ekstra assistenter på de helt små årgange, så de får en endnu bedre oplevelse.”

Hvad betyder det for dig, at I er rekordmange deltagere?

“Det er dejligt, at der er nogen, der vil støtte om fodboldskolen, og ikke mindst, at Perathepan Predip Jeevanandan har stået for at finde de sidste assistenter og trænere. Han er leder for vores trænere, og sammen har vi et godt samarbejde,” siger Gitte og fortsætter:

“Vi har et stærkt trænerteam, hvor rigtig mange er gengangere, og trænerne er en blanding af både unge og modne fyre, men også pigerne har meldt sig som assistenter i år. Det gør kun projektet bedre.”

Hvordan fungerer sådan en fodboldskole?

“Massevis af fodbold. På mandag møder alle ind, og deles ud på de enkelte hold, og så træner de ellers. 107 deltagere plus trænere skal spise frokost i cafeen, hvor de får både noget lunt og koldt hver dag. Vi er glade for den flotte opbakning, og så træner vi ellers igen, inden der er frugt fra Føtex, og skolen slutter kl.15.00,” siger Gitte.

Hvor mange timer bruger, man som skoleleder?

“Man tæller ikke timerne, men der ligger naturligvis en vis forbereldelse, mad, frugt og andre praktiske ting, hvor man stiller sig til rådighed ved spørgsmål. Det er fedt at være med. For mig er det en stor oplevelse at holde ferie på denne måde, det gælder også børnene, som bare nyder at spille fodbold.”

Er det primært spillere fra EGIF, der er med?

“Ja, det er det, men vi har også spillere fra andre klubber. Vi har f.eks. et søskendepar fra Singapore, der deltager. Det er vildt. Deres fætter og kusine bor i byen, så de har allerede et lille netværk her. De var også med sidste år. Det er hyggeligt, at de vil være med,” siger Gitte og fortsætter:

“Vi har også 21 piger piger med, både de små og de større piger. Det giver noget andet, at der er piger med på fodboldskolen.”

Har du selv spillet fodbold?

“Nej da, jeg er hestepige. Men har en dreng på 10 år og en pige på syv år, der spiller fodbold, og som forældre bliver man rullet ind i sporten. Jeg blev holdleder meget tidligt, og så bliver man fodboldmor med stort f. Man engagerer sig der, hvor børnene er. Magnus (Gittes 10-årig søn) startede med fodbold allerede da han være fire år, så jeg kom hurtigt med, som holdleder”, siger Gitte.

Fredericia AVISEN besøger fodboldskolen i næste uge, når de 124 elever spiller fodbold på livet løs.

http://prinsenafegypten.dk