Forside Erhverv Get Outdoor er åbnet i C-byen

Get Outdoor er åbnet i C-byen

DEL
Foto: Thomas Lægaard - Fredericia AVISEN

Get Outdoor, som Fredericia AVISEN tidligere har skrevet om i forbindelse med Boat Show i Messe C, er flyttet ind i C-byen.

Solen bragede ned over Fredericia en varm junidag, da Kulturredaktøren og jeg gik en tur rundt i vores smukke by. Efter en tur på Østerstrand besluttede vi os for at gå ned i C-byen, hvor der også var gang i den.

Vi spottede Sune Østergaard, der driver Get Outdoor, som udlejer forskellige kajakker. Han drømte, da vi talte med ham til Boat Show om at flytte ind i C-byen, og den drøm er nu kommet gået i opfyldelse.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Vi satte os på en bænk i den bagende sol og med laptoppen fremme så begyndte vi ellers at tale om den nye tilstedeværelse for Get Outdoor i C-byen.

“Det betyder meget, at jeg er kommet herop og nu er en del af fællesskabet. Dernede, hvor jeg lå før, var man lidt afsides,” siger Sune.

Det som Get Outdoor blandt andet slår sig ned på er kajakudlejning, som finder sted tirsdag fra klokken 11:00 – 17:00 og i weekenden.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

“Man kan leje kajakkerne på min hjemmeside, men man er også velkommen til at komme herind og så finder vi ud af det,” forklarer Sune og siger man ikke skal have erfaring for det:

“Der er en ren nybegynder kajak, der hedder sit on top. Det betyder, at man sidder oven på den, hvor man traditionelt sidder nede i den,” siger Sune.

Det koster 149 kroner at leje en sit on top, men Get Outdoor har derudover en model med motor og en, hvor der kan være tre i, som er en familiekajak, samt den klassiske havkajak.

“I den med motor sætter man sig i den, og så er der fem niveauer frem, og tre tilbage, og så er der en pind, hvor man drejer og så hygger man. Man kan uden problemer spise i den,” siger Sune og fortsætter:

“Havkajak kræver lidt tilvænning, ellers skal man være typen, som ikke er bange.”

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Hvis man vil kan man tage et grundkursus til havkajak, hvor der findes et på fire timer og et på 16 timer. Kurserne er lavet efter Kajakforbundets regler, hvor der er bestemte rammer og normer, som man skal følge.

Friluftture til Trelde

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Foruden kajakudlejningen har Get Outdoor også andre aktiviteter. Blandt andet friluftture til Trelde.

“Vi vandrer herfra og til Trelde igennem skov, strand og så laver vi eksempelvis klatring i træer derude, og hygger med mad på bål og sover derude,” forklarer Sune, som er åben for andre friluftsture/aktivteter:

“Hvis man er en gruppe på fem stykker og kunne tænke sig at lave et eller andet udenfor, så ring eller kig forbi, så ser vi, hvad vi kan finde ud af,” siger Sune.

Foto: Thomas Lægaard – Fredericia AVISEN

Sune har med flytningen til C-byen flere nye tiltag, og flere af dem fortæller han om.

“Jeg er allerede i gang med noget friluftsudstyr og så vil jeg have gang i gryder så man kan lave mad på bål. Jeg vil gerne lave arrangementer for børnefamilier hernede en onsdag aften, hvor vi laver mad på bål efter en opskrift,” siger Sune.

Flere historier skal i kassen, og vi takker derfor Sune for snakken, og ønsker ham tillykke med åbningen i C-byen.

https://www.facebook.com/Jysk-Service-ApS-445120938834572/
https://www.facebook.com/Jysk-Service-ApS-445120938834572/
DEL