Det var en tydeligt berørt Stig Gerdes, der sagde farvel til patienter og personale på Restaurant Oven Vande.

Forrige uge annoncerede den forhenværende praktiserende læge, at han lukkede sin klinik ned, da han både på grund af alder, såvel som den tid det vil tage at få en afgørelse på retssagen om hans autorisation, ikke længere var hensigtsmæssigt at fortsætte med en vikar.

”Jeg har gjort, hvad jeg kunne, men nu er jeg klar til næste omgang. Og det bliver sagen mod myndighederne, som jeg vil koncentrere mig om nu”, sagde Gerdes.

Der var mødt mange op på Restaurant Oven Vande, da Stig Gerdes sagde farvel.
Foto: Fredericia Avisen

Det strømmede ind med tidligere patienter, venner og personale der alle gav Stig Gerdes en varm og personlig afskedsreception. Flere tidligere patienter omfavnede lægen og udtrykte deres opbakning til ham, hvilket Gerdes med stor taknemmelighed i stemmen tog imod.

”Du har altid været der. Uanset om man var høj eller lav. Den slags var du ligeglad med”, sagde en tidligere medarbejder. Forsamlingen nikkede og bekræftede hinanden i den opfattelse. Sodavand, kaffe, øl og vin blev tilbudt alle sammen med kage. Stig Gerdes vandrede rundt blandt de mange fremmødte og hilste på alle med en lunefuld og smilende attitude. Mange fortalte historier om lægen, der blev grinet og krammet, men frem for alt var der stor vemod blandt alle over at den velkendte Fredericia-læge nu endelig har sluttet sin karriere efter 40 års virke som læge.

”De har betydet så meget for mig, alle sammen. Nu er det slut, og sådan skal det jo være. Men jeg er stolt af at så mange er mødt frem. Det betyder virkelig noget for mig”, sagde Gerdes til Fredericia Avisen.

Han afventer lige nu retslægerådets vurdering af sagen om autorisation, men meldte sig klar til kamp, også i sin afskedstale:

”De tog min autorisation mens jeg var på New Zealand. Patienterne har været gidsler i det her spil. Stor tak til personalet. Stor tak til patienterne. For jeres støtte. For jeres fremmøde i dag”.

Lidt over 16 sluttede receptionen med et fyldt gave bord og udsigt over den nye Lillebæltsbro.