Vi mødte Gerdes til en snak om ankesagen. Ifølge Gerdes opfattelse hviler dommen fra byretten udelukkende på retslægerådets vurdering, og derfor har han sammen med sin advokat besluttet, at bede retslægerådet om en supplerende udtalelse, bl.a. fordi han mener de er inhabile  og ikke specialister i den sygdom, det drejer sig om, ME (myalgisk encephalomyelitis).

 “To af retslægerådets tre læger, ved jeg har haft et personligt forhold til forskningsdiagnosen, Funktionelle Lidelser. Jeg har jo været meget kritisk overfor den psykiatriske diagnose, Funktionel Lidelse, som Karina Hansen fejlagtigt fik tildelt under tvangsindlæggelsen i februar 2013. Retslægerådets medlemmer er ikke  eksperter i  Karinas reelle sygdom – ME,  og derfor ikke haft forudsætninger for at være objektive i deres vurdering”, siger Gerdes.

Endvidere bygger han sin formodning på, at der ikke findes regler, der angiver, at det er forbudt at nedtrappe en patient i psykofarmakabehandling, specielt ikke når det er givet til en psykisk rask person. Derfor mener han, at Retslægerådets vurdering er ude af propertioner. 

“Patienten kunne ikke være i livsfare på grund af nedtrapningen. Deres påstand om, at hun var i risiko for tilbagefald til en psykose, var allerede modbevist på det tidspunkt, hvor de lavede vurderingen. Det hænger bare ikke sammen, og det tror jeg, at de fleste læger vil være enige i, men uden for citat”. 

Retslægerådet mener, at det er en psykiatrisk sag, til trods for to psykiatere har udtalt, at Karina Hansen aldrig har været psykisk syg. Stig Gerdes mener, at det er en somatisk sag, fordi Karina Hansen havde/har ME diagnostiseret af to hospitaler og fire kompetente læger. Derfor mener han, at Retslægerådet slet ikke skulle have bestået af psykiatere, men af somatiske læger med speciale indenfor sygdommen ME.

Under sagen ved retslægerådet kom Gerdes og hans advokat ikke med supplerende spørgsmål, og det blev bragt frem under byrettens behandling af sagen. Gerdes forklarer, at det gjorde man ikke, fordi ventetiden ved Retslægerådet tog over otte måneder, og derfor ville forsinkelsen blive yderligere lang. (Retslægerådet tog over 8 måneder om at vurdere Gerdes’ sag. Den gennemsnitlige vurderingstid i 2017 og 2018 var 45 dage.)

Nu er der gået nogle måneder siden dommen. Er du fortsat besluttet på at fortsætte?

“Det her er jo ikke kun et spørgsmål om, at jeg skal have oprejsning for det vanvittige justitsmord, der er begået. Det handler også om, hvordan sundhedsmyndighederne har lavet et overgreb mod Karina Hansen. Samt bragt kaos til over 2000 patienter i 9 måneder efter min autorisations fratagelse. Det burde ikke kunne ske i et land som Danmark. Det skyldes inkompetance hos Styrelser og Region Syddanmark. Når de så tager min autorisation, så giver de mig ikke noget valg. Jeg vil kæmpe til det sidste for at få retfærdighed i denne sag”, fortæller Gerdes. 

Det fagpolitiske aspekt er, at læger ifølge Stig Gerdes er blevet bange for at ytre sig, fordi de kan mærke, hvor uforholdsmæssigt hårdt der bliver slået ned ved mindste uregelmæssigheder, af Styrelsen for Patientsikkerhed. Gerdes nævner Svendborg-sagen, hvor over 9000 læger gik sammen om at protestere mod de sanktioner, der var sat ind mod to læger – en sag der gik helt til Højsteret. Sundhedsmyndighederne lovede herefter konstruktive ændringer, men endnu er intet sket.

“Sundhedspersonale og læger skyder sig selv gennem hovederne, fordi de ikke angriber sundhedsmyndighederne og kræver fastholdelse af de ændringer de blev lovet efter protesten”, siger Gerdes om Svendborg-sagen. Gerdes meldte sig ud af lægeforeningen i september 2017, efter at han forgæves havde forsøgt på at få foreningens hjælp til at føre sin sag mod sundhedsmyndighederne.

“Det duer ikke i et demokratisk land, at man får frataget sin autorisation og så kan sidde i årevis uden mulighed for en prøvelse af grundlaget. De vurderede min sag på kun tre uger fra 23/10 til 16/11 2016. Afgørelsen hviler udelukkende på en skriftlig vurdering. Et besøg hos Karina kunne have vist Styrelsen for Patientsikkerhed, at Karina havde det godt hos forældrene. Jeg blev mod forventning ikke indkaldt til en uddybende samtale i Styrelsen, som de gjorde, da de skulle vurdere min behandling af HPV-vaccine bivirknings ramte. Det er også almindelig praksis, at der indkaldes til personlig samtale i så ‘alvorlige’ sager”, forklarer Gerdes.

Har du noget imod psykofarmaka?

“Efter min vurdering ligger de i samme kategori som narko, sovemedicin og beroligende medicin. Under visse omstændigheder kan de være uundværlige i behandlingen. Hvis du ser på en virkelig psykotisk patient, så kan den beroligende effekt være vigtig. Men kun kortvarigt. Indenfor psykiatrien er diskussionen for øjeblikket, om man skal fortsætte med den” biologisk psykiatri”, hvor behandlingen primært sovser patienterne til i medicin – eller om man skal ændre til den “psykolog- pædagogiske psykiatri”, hvor patienterne behandles efter psykologiske og pædagogiske værdinormer.

Men det er ikke kun spørgsmålet om den psykiatriske behandling og diagnoser, der har haft indflydelse på resultatet af Gerdes-sagen, mener han selv. Han tror på, at der er flere faktorer, der spiller ind, herunder hans holdning til HPV-vaccinen.

Tror du, at HPV-sagen har spillet en rolle i din sag?

“Helt klart. Det fremgik af Kammeradvokatens HPV-spørgsmål til mig. Han kom ind på det, selvom det slet ikke var en del af grundlaget for at fratage mig autorisationen. Det havde han næppe haft brug for, hvis det ikke spillede en rolle for selve beslutningsgrundlaget”.

Er det her en juridisk sag eller en medicinsk sag?

“For en læge er lægeløftet den højeste ed, juridiske spidsfindigheder må komme i anden række. I modsat fald ender vi med defensiv medicin og amerikanske tilstande, hvor læger løber fra ulykkessteder for at undgå retssager”, siger Stig Gerdes.

https://www.fredericiafriskole.dk/