Sommeren nærmer sig, og dermed kommer vi også tættere på en af de mest afgørende begivenheder i Fredericias historie, nemlig Slaget ved Fredericia den 6. juli 1849. Der var mange danske generaler til stede i Fredericia i sommeren 1849. En af disse generaler var Christian Julius de Meza. Han er nok mere kendt for sin rolle i Krigen i 1864, hvor han var overgeneral for de danske styrker, men 15 år inden var han en af de generaler, der fik størst betydning for, hvordan Slaget ved Fredericia endte. Han stod i spidsen for 6. brigade.

Christian Julius de Meza blev født i 1792 i Helsingør. Han var søn af en jødisk læge, og som 12-årig blev de Meza optaget på Det Kongelige Artilleriinstitut. Tre år senere deltog han som 15-årig i Englandskrigene under Københavns Bombardement i 1807. I 1820’erne rejste de Meza ud på flere studieture i Europa for at studere artillerimateriel og militær undervisning. I 1830 blev han lærer i fransk og tysk på Forsvarsakademiet i København. Christian Julius de Meza havde på trods af et stort intellekt og sin faglighed svært ved at blive anerkendt inden for officerskorpset. Han oplevede derfor ofte at blive forbigået til fordel for yngre officerer med forfremmelser. Det hjalp heller ikke, at han gik meget op i blandt andet musik, poesi og sang og tilmed ofte var iført en speciel påklædning som eksempelvis en fez. Hans omgivelser betragtede ham derfor som en original.

De Meza var konstant optaget af sit helbred og var meget opmærksom på vejrskifte eller indendørs træk. Han afleverede derfor altid meget grundige instrukser til, hvordan hans undervisningslokaler skulle gøres klar. Alt dette ændrede sig dog, da der udbrød krig mellem kongeriget Danmark og Hertugdømmerne Slesvig-Holsten i 1848. Da Treårskrigen brød ud fik man nemlig for alvor øje på de Mezas store strategiske talent. Her udmærkede han sig under flere slag, blandt andet ved Fredericia og senere ved Isted, hvor han var i sadlen i 18 timer i træk trods en nyligt overstået galdeblæreoperation. På kun et års tid blev de Meza forfremmet fra major og helt op til generalmajor.

Tegning over de Meza under Slaget ved Fredericia. Foto: Museerne i Fredericia

Da det trak op til et slag ved Fredericia i løbet af juni og juli måned i 1849 var de Meza blevet udnævnt til generalmajor, og han var chef for 6. brigade. Da Slaget blev sat i gang natten til den 6. juli havde brigaden opstilling mellem Dronningensgade og Østervold, og den bestod af 5.200 mand.

De Mezas 6. brigade udgjorde avantgarden, og de var dermed de første soldater på slagmarken. Opgaven gik ud på at besætte og fastholde en cirka én km bred korridor ude i terrænet, der lå omtrent mellem Egeskovvej ved boldbanerne nord for Randalsvej og Treldevej ved den nuværende Ryes Kaserne. Der skulle lukkes af for fjendtlig indtrængen i dette åbne rum, som var flankeret af fjendtlige stillinger omkring Egumvej, ved Kaltoftevej (Treldeskansen) og i kystområdet ud mod Lillebælt.

Generalmajor de Meza red forrest på slagmarken og opildnede sine soldater til at holde stand. Kampene var hårde og meget vanskelige. Slaget fandt sted om natten, fra kl. 01.00. Mange af mændene skulle gå ud fra Fredericia Vold gennem en smal udfaldsport, der lå hvor Nørreport er i dag, mens resten gik ud gennem Kongens Port. De, der gik ud gennem udfaldsporten, kom dels til at gå forkert ude i terrænet, og de løb ind i voldsomme kampe med slesvig-holstenerne. Efter nogle timers kamp vandt de danske tropper, og slesvig-holstenerne blev sendt på flugt. Slaget ved Fredericia var dermed et vendepunkt i de Mezas karriere. Efterfølgende var hans navn ikke kun kendt i militære kredse, men i hele landet. 

Ved det næste krigsudbrud i 1864 var de Meza den eneste general i den danske hær, der havde ledererfaring på højt niveau. Det var derfor en helt naturlig beslutning at udnævne de Meza til øverstkommanderende for de danske styrker. I januar 1864 var den danske hær opstillet ved Dannevirke, hvilket på grund af den hårde frost var en meget uholdbar stilling. For ikke at bringe hæren i fare, besluttede de Meza derfor at rømme Dannevirke i begyndelsen af februar, hvilket blev bakket op af de øvrige generaler samt oprindeligt også af statsministeren. Tilbagetrækningen var en stor succes for den danske hær. Desværre var tilbagetrækningen i manges øjnes forræderi og folkestemningen vendte mod de Meza, som kort efter blev fyret. Han prøvede indtil sin død i 1865 at få æresoprejsning for sin beslutning.

Generalmajor Christian Julius de Meza. Foto: Lokalhistorisk Arkiv

Christian Julius de Meza huskes mest for sin fremtoning som en spøjs og til tider nærmest sær mand. Han var en excentriker, der foretrak at holde sig for sig selv. Når der skulle træffes vigtige beslutninger, gjorde han det gerne i enerum. Det var mellem 1848-1851, at han for alvor fik lov til at markere sig som en dygtig og kompetent officer, blandt andet i Slaget ved Fredericia.