Efter en årrække i skammekrogen er kulørte tekstiler i vinduerne atter blevet moderne. Og jo tykkere og mere dekadente, desto bedre, siger indretningseksperterne. Nogen af dem, der mærker tendensen, er Garant i Fredericia.

For 20 år siden var der lange gardiner, ofte mønstrede og kulørte, i størstedelen af de danske hjem. Men så kom en lang, minimalistisk periode, hvor gardinerne enten blev afløst af anonyme persienner eller florlette, hvide gardiner, fordi afskærmningen helst ikke skulle ses.

Trenden er dog ved at vende nu, og det mærker man hos Garant Fredericia:
”Vi begynder at se en stigning i salget af gardinstoffer. Det er en tendens, der er startet hos trendsætterne i hovedstaden, og som vi nu ser brede sig til resten af landet,” siger Niels Toft hos Garant Fredericia.

Tendensen bekræftes af boligstylist og indretningsekspert på Go’morgen Danmark, Louise Dorph-Petersen. Hun understreger, at det ikke kun er tynde, diskrete gardiner, der med ekspresfart er på vej ind i vores hjem.

”Tekstiler skaber hygge, varme og giver en personlig stemning. Og det seneste år har tendensen bevæget sig mod tykkere og mere voluminøse materialer som fx velour og uld på både gulvtæpper, puder og gardiner. De understreger din stil og kan jo forandre en hvid, kønsforladt stue totalt. Vi er så bange for, at vi lukker lyset ude eller komme til at ’larme’ for meget. I stedet bør vi tænke på at invitere hyggen indenfor,” siger Louise Dorph-Petersen.

3 tip til gardiner
1. Montér en gardinskinne i loftet, og brug et tungt, lækkert gardin som afskærmning mod en soveafdeling, et arbejdshjørne eller på et børneværelse, der deles af to børn.
2. Miks forskellige nuancer af den samme farve i dit gardin. Det skaber dynamik og gør dit vinduesparti til en helt lille kunstinstallation.
3. Vælg en ekstra lang gardinstang. På den måde kan du trække gardinet helt ud til væggen, så der dagslyset har fri adgang til dine stuer.
Kilde: Garant.nu