Forside Erhverv Garant Fredericia i samarbejde med tv-kendis

Garant Fredericia i samarbejde med tv-kendis

DEL
Emil Thorup i samarbejde med Garant Fredericia

Garant Fredericia er med på de seneste boligtendenser og præsenterer nye tæpper designet af designer og tv-personlighed Emil Thorup.

Når efterårsvinden piber, og det bliver koldt, er det rart at stikke fødderne ned i et lunt, blødt tæppe – for eksempel under sofabordet eller i soveværelset, når man svinger fødderne ud af sengen om morgenen. Lækre, bløde tæpper er i høj grad tilbage i boligindretningen dette efterår.

Den nye serie Sivana by Emil Thorup fra Garant Fredericia er skabt i samarbejde med designer og tv-personlighed Emil Thorup. Alle tæpperne er håndvævet i Indien under forhold, der sikrer væverne ordentlig løn og arbejdsforhold. Selve navnet ’Sivana’ betyder i øvrigt ’vævning med hånden’ på hindi, Indiens officielle sprog. Der ligger mange generationers know-how i hvert eneste Sivana-tæppe, når erfarne hænder knytter de enkle geometriske mønstre med fed kvalitetsuld på væve, der ofte er gået i arv gennem generationer.

»Garant har nogle virkelig gode samarbejdspartnere i Indien, der kan trylle den eksklusive, newzealandske uld om til tæpper i høj kvalitet til en virkelig skarp pris. Jeg har jo mit eget designbrand, Handvärk, men her ville jeg slet ikke have mulighed for at lave tæpperne til så lav en pris. Derfor er det utrolig attraktivt at lave et samarbejde med Garant, fordi det bliver et mere folkeligt produkt«, siger Emil Thorup.

Samarbejdet med den kendte designer og tv-vært er en del af en langsigtet strategi, der skal børste støvet af gulvkæden:

»Der er sket utrolig meget i Garant de seneste år. Vores image trængte virkelig til at blive støvet af. At gøre Emil Thorup til en del af butikken er et af mange tiltag, der skal slå fast, at Garant er en vigtig del af moderne boligindretning – et sted, hvor du kan finde frisk inspiration«, siger Frank Neumann fra Garant.

DEL