Forside Fredericia Garage Burger hitter

Garage Burger hitter

DEL
Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Garage Burger i Fredericia har fået en solid start på det, som må betegnes som et burgereventyr i fæstningsbyen. Vi var forbi den populære burgerbar for at prøve familiemenuen med fire unge fæstningsbørn.

Burger, fritter og cola. Den opskrift har i mange år været en stor succes, særligt i den unge befolkning, men også hos Fredericia AVISENs burgerelsker nummer 1: Kulturredaktør, Thomas Lægaard. Men denne gang var det undertegnede og et par søskende, der skulle prøve kræfter med en familiemenu, der giver 4 burgermenu + 4x softsdrinks. Og lad det være sagt allerede nu – vi blev ikke skuffet.

Garage Burgers venlige ekspedient havde en række spørgsmål til, hvordan vores mad laves, og da vi havde overstået den obligatoriske udvælgelsesfase, hvor den ene skal have det man kalder en “plain”, altså kun bøf og bolle, har vi alle fået bestilt.

Foto: Thea Dyhrberg, Fredericia AVISEN.

Imens vi ventede havde vi taget plads på motorcyklerne, som man sidde på og få en rigtig “highway-følelse”. Ret fedt, da maden når frem bliver vi dog enige om at sætte os til bords. Der var mange på burgerbaren igen i dag, men vi klemmer os ind i et hjørne.

Vi har jo alderen til det, så kaster os over maden og garagefritterne, hvor en af mine søskende har valgt chilimajo og en anden estragonmajo til. Den første er i den stærke ende for mig, en god autentisk chilismag, men også så kraftigt, at colaen ikke gør noget godt, men det er jo en smagssag. Måske et glas mælk, og så havde det været magi. Estragonmajoen er dog lige mig, den står perfekt til de lækre garagefritter, der er drysset med parmasanost. En nærmest gastronomisk oplevelse, som jeg også ser flere forsøge sig med, men på Garage Burger var fritter både varme, sprøde og smagfulde.

Burgeren er et kapitel for sig. Den er meget simpelt i udseende – nærmest som når man leger med et madkøkken fra IKEA, og tager brød, bøf, tomat, salat, agurk og brød igen. Men her kan vi rent faktisk få noget i maven, og det er virkelig dejligt, hvad vi smager. Burgeren viser sig at være omkranset med en frisk, blød og lidt sød briochebolle, og bøffen er saftig, krydret med salt og peber, og smager godt sammen med den sprøde salat. Vi er alle meget tilfredse og også plainudgaven vækker begejstring hos min søster.

Vores kærlighed til McD er intakt, og som vores forældre siger, så går der nok nogle år, før vi stiller større krav til maden, men vi kan godt smage forskel. Garage Burger har trukket Fredericia op i burgersuperligaen, og selvom der kan være delte meninger om, hvor mange burgerbarer, pizzarier, sushi-steder og andet, vi skal have i Fredericia, så kan man ikke tage fra Garage Burger, at de pt. leverer byens bedste burger.

http://bit.ly/sofielindelecture
DEL