Gadeidrættens Dag er et årligt tilbagevendende arrangement, der sætter fokus på gadeidrætten for at få flere børn og unge aktive på asfalten og måske endda skabe nye påfund. Fra Slagelse til Lemvig inviterer 16 lokale ildsjæle danskerne til at prøve kræfter med parkour, løbehjul, gadefodbold, cyr wheel og meget meget mere. De mange aktiviteter er gjort muligt med en pulje fra Den Nationale Platform for Gadeidræt, der med støtte fra Nordea-fonden booster gadeidrætten i Danmark.

I Fredericia er der Street Handball for alle på Gasværksgrunden. Det foregår som drop-in aktivitet. Læs mere her: http://www.facebook.com/events/841825649204641/

Mere gadeidræt
Gadeidræt er til for alle og skal være muligt alle steder. Derfor har den Nationale Platform for Gadeidræt fået 15 millioner kroner af Nordea-fonden, som skal bruges til at sprede gadeidræt over hele landet. GADEIDRÆT understøtter de selvorganiserede fællesskaber på gaden via økonomisk støtte, vidensdeling og rådgivning, og målet er at gadeidrættens sociale, sundhedsmæssige og kreative potentialer kan få flere aktive børn og unge. Alle dem der brænder for gadeidræt og har en god idé kan derfor søge, hvad enten det er en ny street basket-kurv eller en løbehjuls-sommercamp. Der er fire puljer, man kan søge; Søm & skruer, Gadeidrættens Dag, Jokerpujlen, og Udviklingspuljen som alle har til formål at booste gadeidrætten.

– Hold jer ikke tilbage, smid jeres ide, ingen ideer er for skøre – gadeidræt handler netop innovation og kreativitet og husk alle kan søge hvad end du er enlig ildsjæl, forening eller noget helt tredje. Ansøgningsfrist er den 15 Juli, siger Semir Catovic, som er projektleder på Platformen for Gadeidræt.

Gadeidrættens Dag er den 20. juni.