Motionsklubben MK01 har siden vi startede ”Gå nu”, som vi kalder vores gå motionsaktivitet op i januar, oplevet en god tilslutning

Der er stadig god plads til flere, udtaler motionstræner for MK01, Elin Graversen, og de vil også komme. Foråret står for døren og lokker os ud i den friske luft. Med foråret kommer også den lyse årstid, derfor kan vi til torsdagens træning flytte starttidspunktet frem til kl. 15:30, tiden kl. 09:30 om søndagen bibeholdes. Som altid startes og sluttes der ved Fag og Firmas klublokaler på Hannerupengvej.

En halv time lyder ikke af meget, men de kommentarer vi får fra publikum, viser os, at hvis vi bare flytter tidspunktet en halv time, så vil det passe bedre ind for rigtig mange, i forhold til deres arbejdsdag og øvrige aktiviteter.

Det er helt bevidst, at vi ikke har henlagt aktiviteten som en aften event. Vort ønske er at give vore medlemmer fornøjelse af at være i naturen, men også fordi, det er bedre for knæ og hofter, at gå på de bløde skovstier, i stedet for de hårde betonfliser. De lyse tider på dagen, giver også en gladere og tryggere oplevelse.

Gå motion er ikke kun at vandre, det er også gennem øvelser undervejs at styrke adræthed, træne balance og styrke led og sener. Samtidig får man også arbejdet med åndedrætsbelastning og øger fedtforbrændingen, hvilket styrker blodomløbet og kredsløbet. Gå motion udøves sammen, så man får den positive sociale oplevelse med også. For at holde gruppen samlet udligner vi tempoforskellene ved forskellige teknikker, så her er der ingen, der går for langsomt eller for hurtigt. Det eneste udholdenhedskrav vi har, er at deltagerne kan gå i en time, som er den tid aktiviteten tager per gang, påpeger Elin, som er fast leder og vejleder til torsdagenes træning. Hun fortæller også, at de folk der er med i “gå nu”, har allerede oplevet en forbedring af deres gang og generelle sundhed, så det er vigtigt at deltage i aktiviteter som “gå nu”.

Elin Graversen afslutter med at henvise interesserede til at se ind på MK01 hjemmesiden, hvor man også kan læse om turcykling og gymnastik, som er aktiviteter, man som medlem af MK01 har adgang til, og som ligger som en sideløbende aktivitet, sammen med ”Gå nu” gå motion.

https://mikeno.dk/t262/M%C3%B8d%20og%20lyt%20til%20foredrag%20med%20Umahro%20Cadogan%20fra%20%22Spis%20dig%20rask%22
Annonce – køb billet her