Fredericia Døgnrapport

Her på Fredericia AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på fredericiaavisen.dk for de nyeste krimihistorier.

Det var vagtchef Hans Hoffensetz, der stod for den tidlige pressebriefing. Han kunne fortælle, at der ikke er nogen fremstillinger.

Til gengæld kunne han berette om to gadetissere i nattelivet i Fredericia. Klokken 04:57 i Prinsessegade blev en 23-årig mand fra Fredericia tildelt en bøde for at tisse på gaden. Det samme var tilfældet i Fynsgade klokken 04:48, hvor en 48-årig tissede til offentlig skue.

03:55 blev en 43-årig kvinde fra Svinninge standset i en personbil på østjyske motorvej ved Fredericia. Det viste sig, at hendes promille var over det tilladte og det blev hun derfor sigtet for.

Fredag klokken 19:00 blev en 21-årig mand fra Haderslev, der kørte en personbil, bragt til standsning på Prangervej. Han blev testet for at køre påvirket af narkotika, og det viste sig, at han var påvirket af cannabis og kokain. Det han heller ikke havde kørekort nedlagde politiet påstand om beslaglæggelse af bilen, der er en Seat. En dommer skal nu afgøre om bilen fortsat skal være i politiets varetægt.

Fredericia AVISEN skrev fredag om, at der har været slåskamp på åben gade. Hans Hoffensetz kan af døgnrapporten ikke læse hvad der er gået forud for politiets ankomst. Klokken 17:17 kom der en anmeldelse fra Riddergade, da ambulancefolk ville have politiets assistance, da der var en en del fulde unge på stedet, der havde truende adfærd. Blandt andet fik ambulanceredderne at vide, at de kunne få tæsk, da de ville hjælpe en, der var kommet til skade og lå på jorden.

I den forbindelse har to 15-årig fået en bøde for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen. Den ene har blandt andet råbt “Gå fucking væk.” Den anden 15-årig har ifølge Hans Hoffensetz haft en udfarende adfærd overfor ambulancepersonalet.

Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer