Sydøstjyllands Politi oplever mange problemer med affyring af fyrværkeri i området, fortæller Hans Hoffensetz fra Sydøstjyllands Politi. Både på Huslodsvej og Frejasvej blev der fyret fyrværkeri af, og der blev også fyret kanonslag af, men de unge mænd eller drenge er løbet derfra, inden politiet nåede frem. Fyrværkeriballaden skete desværre også på skolerne, fortæller Vagtchef Hans Hoffensetz i dagens første briefing.

På Kirstinebjergskolen, Afd. Havepladsvej, blev der fyret fyrværkeri af. Politiet var hurtigt på skolen, men der var ingen på stedet, da de ankom.

I de nærliggende byer Vejle og Kolding har fyrværkeri også givet store problemer.

I Kolding gik det værst til, da TrekantBrand klokken 02.11 måtte slukke en containerbrand.

Også i Børkop forsøgte nogle 13-17 årige drenge at sprænge en postkasse i stykker med fyrværkeri, men forsøget mislykkedes, og postkassen kan stadig benyttes, fortæller Hoffensetz.

Endelig måtte politiet en tur til Søndermarksvej i Fredericia, da en gruppe hørte lidt for højt musik i går aftes. Men patruljen fik skruet ned for musikken.

Næste briefing er 17.00

Til information kan fyrværkeri købes fra 15. december, men må først affyres fra den 27. december. Kanonslag er dog ulovligt fyrværkeri i Danmark.

Her på AVISEN bringer vi dagligt nyheder fra Sydøstjyllands Politi. Du kan følge med på AVISEN for de nyeste kriminalhistorier. Alle oplysninger bragt i denne artikel er oplyst af Sydøstjyllands Politi ved den daglige pressebriefing.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer