Mandag den 6. marts 2017 om formiddagen blev der i en mose ved Tranumvej i Birkelse i 9440 Aabybro under markarbejde fundet et nedstyret jagerfly af typen ME 109 Messerschmidt fra 2. verdenskrig. Stedet er i øjeblikket afspærret, idet der skal ske undersøgelse af stedet. Herunder skal der bl.a. fjernes ammunition fra flyet, som senere skal fjernes. Endvidere skal de jordiske rester af piloten bjærges.

Stedet er afspærret. Borgere der evt. kører ud for, at se dette bemærkelsesværdig fund skal respektere afspærring og de anvisninger der gives.

– Der kan ikke for nuværende gives yderligere oplysninger i sagen, oplyser politiet.