Det var en tydeligt glad og stolt formand for Borger- og Demokratiudvalget Fredericia AVISEN fangede her et par dage før mødet. Christian Jørgensen er glad for, at man har fundet emne som folk så tydeligt gerne vil høre og tale om.

“Jeg er rigtig rigtig glad for, at der er så stor opbakning, selvfølgelig er jeg det. Det er naturligvis ikke så godt, at vi er nødt til at afvise nogen, men at vi allerede en uge før kunne melde alt optaget, ja så bliver jeg bare glad”, lyder det fra Christian Jørgensen.

“Der er kommet mere end 200 tilmeldinger, hvilket er helt overvældende. Det kan man kun være stolt af”, slår han fast.

“Træd ind i fremtidens boliger” var overskriften på borgermødet – og det må man sige, at fredericianerne gerne vil.

Til mødet kommer Mette Mechlenborg, der er boligforsker ved BUILD, Aalborg Universitet. Hun forsker særligt i sammenhængen mellem bolig, hjem og drømme om det gode liv. Mette Mechlenborg vil fortælle om fremtidens boligformer og boligliv, som giver en introduktion til nogle af boligmarkedets store tendenser i dag: Hvad drømmer danskerne om, når de kigger på boliger? Hvilke krav stiller vi til naboen – og til fællesskabet? Hvad vil børnefamilierne gerne have? Hvor skal seniorerne bo? Og hvad betyder bæredygtighed for vores boligliv i fremtiden?

“Der kommer en forsker fra Aalborg Universitet og fortæller om bosætning og boligtrends. Det tænker jeg kan være et trækplaster. Så kommer der en række stande med en række af de forskellige developere der er her i byen. Det er både AP Pension og nogle af de andre, der kommer en 5-6 stykker. Kommunens egne folk er her også”, siger Christian Jørgensen.

“Jeg synes, at der er en rigtig god kvalitet i det vil udbyder. Så rammer vi også ind i en aktualitet, hvor der er en bosætningsdagsorden i Fredericia. Vi skal have en dialog om hvad, hvor meget og hvordan vi skal se på det her ud i fremtiden. Det er et meget populært emne”, fortsætter han.

Hvad kan I som politikere tage med jer, tænker du?

“Det kan være vanskeligt at sige på forhånd, hvad vi kan tage med. Der er sat tid af til at mingle og smalltalker. Det er naturligt, at når vi kommer 21 byrådsmedlemmer der går rundt og lytter hvad folk tænker. Borgerne kommer forhåbentligt også med gode inputs og dialoger. Der skal vi lytte og tage dialogen”, svarer Jørgensen og fortsætter:

“Nogle gange bliver man overrasket over hvor dedikerede folk er på at ønske bosætning i deres lokalområde, hvor man ofte ville tro de ville øget andet. Jeg håber da, at vi ligesom i byrådet bliver bekræftet i, at vi er i sync med vores borgere om en bosætningsdagsorden med ønsket om at der skal være flere fredericianere”.

“Vi skal have et bredt udvalg af boliger, også af byggegrunde, som vi ikke har mange af lige nu. Så skal vi også være med på lejeboliger, det er i hvert fald en politisk ambition, at vi har et bredt udbud. Der har jeg et håb om at blive bekræftet i, at det er den rigtig vej. Det kan også være nogen kommer med en løftet pegefinger. Måske også noget vi slet ikke have forventet”, slutter formand for Demokrati- og Borgerudvalget, Christian Jørgensen.

Skriv et svar