Årets sidste frokostjazz finder sted lørdag den 12. december fra kl. 12 i Tøjhuset, hvor Fredericia Jazzklub præsenterer Pakhusorkesteret.


Orkesteret er vel sagtens det orkester i Danmark, som har spillet flest jobs på færrest mulige adresser, idet det i årevis har været jazzklubbens ”husorkester”. Først masser af gange i Det Bruunske Pakhus og siden i Tøjhuset. Derfor burde orkesteret vel egentlig også nu omdøbes til Tøjhusorkesteret.


Det er et særdeles velsammenspillet og humørfyldt orkester, som kan sætte fut i enhver forsamling.
Alle Pakhusorkesterets medlemmer er særdeles erfarne og rutinerede udi den traditionelle jazz, og de kan stilen til fingerspidserne. Der er noget at glæde sig til, lover jazzklubben.


Besætningen er Ove Larsen på trompet, Finn Odderskov på klarinet og saxofon, Finn Burich på trækbasun, Jens Bertelsen på banjo, Mogens Leander på bas, Uffe Hansen på trommer samt Ulrik S. Hansen på klaver.


Entre 70 kr. / 100 kr. (medlemmer / ikke medlemmer). Og som altid velsmurte håndmadder og velskænket fadøl

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer