Lørdag den 31. oktober inviterer Fredericia Jazzklub igen til frokostjazz fra kl. 12 i Tøjhuset.

Klubben præsenterer denne gang River Jazz & Blues Band, som har spillet i jazzklubben mange gange tidligere.

Bandet spiller en velrystet cocktail af jazz, blues og latin. Og serveret med jysk lune. River Jazz & Blues Band har spillet på den de danske musikscener siden 1971, og nærvær og engagement er stadig i højsædet for dette originale og alsidige jazzband.

Riverband har på sine turnéer i ind- og udland nydt stor succes med bandets særlige spillestil – en herlig blanding af traditions-bevidsthed og musikalske overraskelser. Repertoiret består af velkendte temaer fra genrer som traditionel jazz, blues, swing, boogie og latin samt egne numre. Flere af numrene er komponeret af bandets leder, Torben Lassen, og bandets saxofonist, Filt Kristensen.

Entré 70 kr. / 100 kr. (medlemmer / ikke medlemmer).

Velsmurte håndmadder og velskænket fadøl som altid.

Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer