Julen står for døren og hos Demensfællesskabet Lillebælt skaber en række frivillige en dag med julehygge og gode minder. Demensfællesskabet ønsker med arrangementet at skabe en stjernestund såvel for den demente som den pårørende.

Jeg møder en gruppe frivillige på Sundhedshuset hvor Demensfællesskabet holder til, der er en god stemning og stor seriøsitet omkring at være frivillig.

Vi taler med Jonna Lorentzen Bøttern og Lone Mathisen som begge har eller har haft demens inde på livet. Se her i filmen hvorfor de er frivillige og hvad deres julehygge kommer til at indeholde.

Torsdag afholder Demensfællesskabet Lillebælt julehygge, og det er en ny tradition, som de prøver at starte.

“Vi synger julen ind for både demente og pårørende. Vi fik hurtigt fuldt hus til det, og så kunne vi i realiteten afholde en gang til, hvis der var, men vi må se om det kan gentage sig på et tidspunkt. Vi glæder os til at synge julen ind,” siger Jonna.

Til julehyggen vil der foregå flere ting.

“Vores musikterapeut kommer og spiller, og så synger vi julen ind med en masse sange. Der kommer også nogle fra Den Kreative Skole og underholder de demente og pårørende,” siger Jonna.

Julehyggen er et af mange arrangementer, som Demensfællesskab Lillebælt holder, og arrangementerne er med til at hjælpe de demente og pårørende.

“Det skal skal skabe gode følelser. Når man er dement, så betyder gode følelser rigtig meget, da man kan være i den i lang tid. Det giver en god dag for dem og de pårørende,” siger Lone.

Både Lone og Jonna er frivillige, og de lægger en del kræfter i det.

“Jeg har været med i rådgivningen, laver livshistorie og livsplakater, og så er jeg også med i demenskoret. Det varierer om jeg bruger fem, seks eller otte timer på det,” siger Jonna.

Under samtalen med de to frivillige kan man mærke, at det betyder noget for dem at være med i fællesskabet.

“Det betyder meget. Jeg kan sige, at det giver mig og min mand noget, da han er demensramt. Vi benytter os af flere af tilbuddene,” siger Lone.

Hvordan er at være med til at skabe tilbud til demente?

“Det er alfa og omega, at der er et tilbud, som ikke fandtes. Jeg oplever det som stjernestunder, og det giver glædelige og positive oplevelser,” siger Jonna.

Til arrangementet torsdag har Lone været ude ved flere erhversdrivende og få bidrag, og det er noget hun påskønner.

“Det har været overvældende. Til at starte med talte vi om, at vi skulle have sponsoreret mad- og drikkevarer og kontaktede derfor Meny om de ville være hovedsponsor så vi kunne holde udgifterne nede, og det sagde de ja til. Efterfølgende har jeg været rundt ved andre forretningsdrivende og fortælle om arrangementet, og de har alle støttet op på fantastisk vis. Alle der deltager i arrangementet får en goodie bag med hjem på baggrund af det,” siger Lone.

Til julehyggen vil der også være lidt sang og musik, her kommer frivillige igen til undsætning. For Kristoffer Josefesen og Noa Højsgaard er det glæden ved at gøre andre glade, at det så er demens borgere de kan hjælpe er det kun et plus.

“Vi skal synge, fordi min mor spurgte om jeg ville hjælpe. Jeg synes det er fedt, at vi kan hjælpe hinanden og gøre noget godt for andre, så jeg sagde ja,” siger Noa, der spurgte Kristoffer om han vil være med:

“Jeg elsker at synge, og når man kan gøre nogens dag bedre, så er det bare en bonus,” siger Kristoffer.

De to unge mennesker fra Den Kreative Skole kunne sagtens finde på at gentage det, da det er noget, som de kan mærke betyder meget for folk.

“Det betyder meget, at man kan give andre mennesker en refleksion eller oplevelse over et eller andet. Det gør, at det er det hele værd,” siger Noa.

Til dagligt øver de musik og sang på Den Kreative skole, til julehyggen får de hjælp af Karl Højsgaard og Benedicte Højsgaard.

Ønsker du at blive frivillig eller vide mere om Demensfællesskabet Lillebælt så kan de kontaktes på 2280 0195 eller på mail her.

Www.eventc.dk


Følg
Notikation om
guest
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
Se alle kommentarer