Fredericia Brandvæsen blev søndag eftermiddag ved 17.45 tiden tilkaldt til Havnegrillen i Fredericia, da der var gået ild i deres friture. Brandvæsenet fik hurtigt branden under kontrol. Havnegrillen er blevet meget sod- og brandskadet.

Om Havnegrillen er blevet totalskadet ved branden, vides endnu ikke, men til efteråret bliver Havnegrillen en integreret del af det nye bymiljø ”C-byen”. Derfor skulle den alligevel flyttes væk fra pladsen og ind på FredericiaC området.