Godt nytår – håber du er kommet super godt og sikkert ind i det!

I søndags skrev jeg om nogle punkter, som jeg vil holde mig selv i ørerne med. Det er startet super godt, men nu er der selvfølgelig også kun gået 7 dage 😉 Har du fået lavet en lille liste?

Mellem jul og nytår tog et eller andet fat i mig og jeg forsøgte personligt at tømme vores sliklager.. Og uden at sige for meget, så vil kassen sagtens kunne bruges i en klassens time, uden at blive helt tom 😉 Jeg gjorde et rigtig godt indhug.. Hvilket resulterede i 3 kg ekstra fra d. 20. december til 1. januar.. Egentlig er jeg ”imponeret” over det overhovedet kan lade sig gøre?!?! Men gjort er gjort og netop derfor har jeg trukket håndbremsen og valgt at fylde på med sunde råvarer i hele januar! Og du får lov til at komme med på rejsen J

Tømmermænd

Massere af grønt, kød og fedt, det er egentligt så enkelt!

Startskuddet gik 1. januar og den første dag går jo altid fremragende.. Dag t3 havde jeg det, som om jeg havde tømmermænd, hvilket blot minder mig om, at jeg ikke havde fået det sundeste mad i december J

Pt. har det sværeste været at slutte med at drikke kaffe kl. 12. Jeg skal tage mig selv i ikke, at gå hen og tænde for kaffemaskinen, for liiiiige at lave en lille kop til mig selv. Eeeelsker cafe latte og ved præcis, hvor de bedste af slagsen findes i byen… MEN nu nyder jeg kaffen med en tsk kokosolie! Må indrømme en latte er at foretrække, men den med kokos er ikke helt dum. Har snust lidt rundt på nettet, for at finde andre alternativer, læste om en med banan! Jeps banan i kaffen. Argh så tager jeg heller en tår vand!

En typisk dag

Står op kl. 5.20 (svømmer med 2 skønne tritøser kl. 6)

Direkte efter tøjet er kommet på (som er anbragt på badeværelsegulvet med varme J) indtager jeg dagens første måltid. Det er kun en lille snack, da jeg skal ud at være aktiv.

1 banan med en halv lukket håndfuld hasselnødder.

6.00-7.00 2 km svøm

Præcis når jeg er kommet ud fra badet, indtager jeg en banan mere.

8.00

Omelet lavet af 2 æg, spinat, forårsløg og rødpeber. 2 gulerødder og en halv avokado.

12.00

1 kyllingebryst lavet dagen før, som jeg har skåret i skiver og lagt ovenpå en salat. Jeg fylder godt op på tallerkenen med salaten J

Olivenolie ud over salaten – svarende til 1 tommelfinger

1 halvlukket håndfuld mandler.

17.30

Kødsovs

”Spagetti” lavet af en sweet potato, rødbede, knold selleri, løg og gulerødder. Jeg drejer det i en spiralizer, og svitser det kort på panden i noget smagsneutral kokosolie og lidt chili.

19.00 Undervise Outdoor Power Fitness i 60 min.

20.00

30 min løb

20.45

1 32gi foodbar – anvender disse, da der ikke er tilsat alt muligt jeg ikke selv kan udtale og så anvender de nogle råvarer, som jeg selv ville have lavet en bar af.

22.00 Godnat og sov godt

På min Ironwomandk Facebook side vil jeg lægge nogle billeder op, hvis du skal have lidt inspiration til energi rigtig mad – håber vi ses!

Det var alt fra mig her en skøn søndag morgen.

A-HU-A

Mette Bjeld