Forside Danmark Friheden har sin pris

Friheden har sin pris

DEL
Foto: Arkiv, Arlette Andersen af Thomas Kvist Christiansen. 

For tredje år i træk har kommunens unge mennesker mulighed for at søge Arlette Andersens Frihedspris

I foråret 2017 år indstiftede Danske Bank, Fredericia Gymnasium, Fredericia Dagblad og Fredericia Kommune Arlette Andersens Frihedspris for at sikre en fortsat opmærksomhed og bevidsthed omkring begrebet frihed i dets vide betydning. Frihedsprisen er på i alt 18.000 kr.  

Da ansøgningsfristen til Arlette Andersens frihedspris udløb sidste år, havde ikke mindre end 46 unge mennesker i alderen 14 – 21 år sendt deres ansøgninger ind til prisen. Stifterne af prisen håber at kunne tangerer det antal ansøgninger til prisen i år igen. 

Stifterkredsen er meget imponeret og taknemmelig for, at 46 unge mennesker i Fredericia har taget sig tid til at reflektere over begrebet frihed og sendt deres ansøgning til prisen sidste år. Kredsen har forhåbninger om, at lige å mange vil søge prisen i år, når den bliver uddelt for tredje år. 

Prisen kan søges fra den 4. marts af unge mennesker mellem 14 og 21 år, der er bosat i Fredericia Kommune. Det er ikke tilfældigt, at prisen henvender sig netop til de unge mennesker, for det er dem, der skal bære budskabet om frihed videre til de næste generationer. 

For at komme i betragtning til prisen, skal man sende en ansøgning i form af et essay, digt, artikel, film, billedkunst eller anden form for værk. Emnet skal være frihed. Det kan være i en historisk, nutidig eller fremtidig kontekst.

Men uanset format, så håber stifterkredsen, at værkerne vil være med til at få os til at reflektere og debattere frihed, som så mange mennesker verden over kæmper for hver dag. 

Prisen bliver uddelt hvert år den 4. maj, og sidste frist for at søge prisen er den 4. april. 

Fakta
Arlette Andersens Frihedspris uddeles i tre priser på: 10.000 kr., 5.000 kr. og 3.000 kr.

Prisen kan søges af unge mennesker, der er mellem 14 og 21 år på datoen for prisens uddeling – den 4. maj, og ansøgerne skal have bopæl i Fredericia Kommune.

Sidste år vandt Nikolaj Stentoft Arlette Andersens Frihedspris på 10.000 kr. for teksten Dit navn.    

https://www.laterrazza.dk/
Klik på annoncen og se mere
DEL