Det er en etableret kendsgerning at verdens største softwareproducenter nu er begyndt at acceptere operativsystemet Linux. Globale giganter som Google og Microsoft er begyndt at bidrage til open source teknologien, måske mere af nød end lyst.

Sagen er den at vi i stigende omfang er blevet mere bevidste om risikoen ved totalovervågning i de digitale miljøer. Netop nu er verdens første smartphone, der kører Linux og open source, blevet lanceret af et pioner-selskab i USA, Librem. Selskabet har i forvejen lanceret de første laptops, der tilbyder fysiske knapper til at slukke for kamera, mikrofon og gps.

En ægte Linux smartphone (Foto: Purism)

Denne udvikling ser ud til at fortsætte. Efterspørgslen er stigende, når det kommer til software og hardware, der ikke automatisk sender informationer videre til første, anden og tredjeparts selskaber. De traditionelle softwareløsninger de fleste brugere siden datarevolutionen for alvor tog fart i 1990’erne har brugt, har været lukkede kodemiljøer, hvor det ikke umiddelbart var synligt, hvad programmerne reelt foretog sig. Microsoft har længe været verdens største leverandør, hvor deres styresystem Windows har domineret så længe, at få kan huske noget andet.

Men med smartphones kom også en Linux-variant, tilpasset af Google, nemlig Android. Det er i dag det meste udbredte styresystem til smartphones, hvilket har sikret Google en førsteplads til deres tjenester, når folk har købt en telefon. Programmerne har været gratis, men den reelle pris har været at give Google lov til at indsamle enorme mængder information, de i dag kan sælge og leve af.

En telefon eller en computer? Designet siger begge dele (Foto: Purim)

I praksis kan det være næsten umuligt at undgå Googles altomsiggribende indflydelse i vores digitale hverdag. Reklameindtægterne for sponsorerede søgeresultater er et eksempel, men det rækker langt længere. Helt ind til kernen af hvem man er som person, når søgeresultater fører til foreslag om nye produkter eller steder at handle ind.

Siden 1990’erne har der været en open source bevægelse, der er gået den modsatte vej. Over hele verden er der blevet samarbejdet om åbne standarder, platforme og programmer. Succesen har været så stor, at de fleste internetservere i dag kører med en eller anden udgave af Linux og serverprogrammer. Men også for de almindelige brugere der skal pege med en mus og klikke på programmer, er der kommet alternativer, der konkurrerer hårdt med de traditionelle købeprogrammer.

Forskellen på at bruge en Windows og en Linux computer er i dag ikke specielt store. Den største barriere er i virkeligheden vaner. Men vil man investere lidt tid i at lære nye programmer at kende, så kan det i den grad betale sig. For der findes gratis og velfungerende programmer til rigtig mange vitale opgaver, man skal bruge en computer til at løse.

Det bedste af det hele er, at disse programmer ikke arbejder på at indsamle data om deres brugere. Når en Windows computer er tændt, så kører der konstant en række tjenester i baggrunden. Da man per definition ikke kan se, hvad koden egentlig skal og vil, er man i realiteten overladt til at stole blindt på dem, der har lavet programmerne. På en open source platform kan enhver læse sig frem til, hvad der foregår. Det betyder også at der er utallige programmører over hele verden, der løbende holder øje med den software, som brugerne anvender.

Google (Foto: Google)

Den “frie” software er i gang med at revolutionere vores data. På trods af tech-giganternes mangeårige forsøg på at ødelægge konkurrencen fra open source, så kommer der konstant nye funktioner og muligheder til. Den største trussel for open source er dog de agressive patenter, som eksempelvis Microsoft har udnyttet for at holde konkurrencen i skak. Det har dog ikke ændret ved at programmørerne af open source, har kunnet arbejde og skabe nye produkter.

Store industrier har også i årenes løb taget open source til sig, hvilket har gjort softwaren meget robust og driftsikker. Fordelen for virksomhederne har været, at de har kunnet lave specialiserede funktioner, uden at skulle have tilladelse fra Microsoft eller betale store beløb til selvsamme. Samtidig har de kunnet fokusere på at skabe deres egne markedsandele og forbedre produkterne, fremfor at være underlagt en specielt forretningsstrategi fra en monopolvirksomhed.

Styresystemer som Ubuntu gør det let at skifte (Foto: Canonical)

Alt dette forekommer måske ubetydeligt for den enkelte bruger, der kun ønsker at arbejde med sin smartphone, computer eller tablet uden forstyrrelser. Men det er forstyrrelserne man kan slippe for, hvis man tager skiftet fra købe-styresystemer til åbne styresystemer. Microsoft og Apple bruger utrolig meget computerkraft (hukommelse og processor) på at kontrollere og holde øje med brugeren. Der skal hele tiden rapporteres hjem. Softwaren er meget optaget af sikre selskabernes rettigheder og dagsorden, især om der er betalt for licenser eller om brugeren er loyal.

Loyalitet er ikke en dagsorden for open source. Det samme gælder for licenser. Hvis man er interesseret i at genoplive sin notebook eller computer, kan man starte med eksempelvis Ubuntu. Alt hvad man skal bruge er et USB-stick, så kan man både teste systemet og installere det efter download.