Forside Kolding Fremtidens topdesignere kommer til Design Week Kolding

Fremtidens topdesignere kommer til Design Week Kolding

DEL
(Foto: Google Street View )

Design er mere end de kendte brands. Det vil stå klart, når de spændende nyskabende designere fra Upcomers besøger Design Week Kolding i uge 22. Her rykker de nemlig ind i Innovationsfabrikken med et stort marked.

Projektet har været i gang siden 2014, hvor det første designmarked blev afholdt i Vejle. Siden har det vokset sig større og større med flere stande og besøgende.

”Vi har valgt at sige ja til at udstille ved Design Week Kolding, for at give vores designere en mulighed for at præsentere deres produkter under et event der hylder design,” siger en af skaberne bag Upcomers, Junette Bay, som mente det var oplagt at udvide messen til en anden del af Trekantområdet.

”Vi er flere gange blevet spurgt, om vi kunne tænke os afholde Upcomers i andre byer. Så da dette tilbud kom, sprang vi til. Vi vil jo helst blive i området, så at udvide til trekantområdet er bare helt perfekt,” uddyber hun. 

Markedet er kurateret – hvilket vil sige, at udstillerne ansøger om en stand og derefter bliver udvalgt af et kompetent panel, der både har interesse og stor erfaring indenfor design og craft/maker-kulturen. Og faktisk betyder den gode plads på Innovationsfabrikken, at der stadigt er åbent for håbefulde ansøgere via www.upcomers.dk.

Ikke det eneste marked

Det spændende designmarked fra Upcomers er ikke det eneste marked, der løbet af stablen til Danmarks nye designuge.

Også Trapholt afholder sit traditionsrige designmarked med nogle af landets fineste designhåndværkere, mens der også vil være mulighed for at spare i lommerne på spenderbukserne, når City Kolding og Kolding Storcenter holder Open By Night.

Læs mere om dette på deres hjemmeside, www.dwk17.dk

 

Om Design Week Kolding 2017

  1. maj – 4. juni

Glæd dig til en farverig uge, hvor borgere, virksomheder, institutioner og gæster fra ind- og udland går sammen for at hylde det gode design, som skaber vækst og livskvalitet.

Til Design Week Kolding hylder vi den positive forskel, design gør. Vi sætter fokus på designtænkning, som kan give os nye indsigter og føre til nye innovative løsninger og produkter.

Design Week Kolding udspringer af Kolding Kommunes vision ‘Vi designer livet. Vi vil være det første samfund i verden, der tænker design hele vejen rundt om livet. Derfor tænker vi design ind fra vugge til grav. I børnehaverne, folkeskolen, studiemiljøet, i erhvervsudviklingen, i byplanlægning og ældrepleje med mere.

Se programmet for Design Week Kolding på www.dwk17.dk

DEL