Forside esport Frederik Holst – fra garagen til de store scener

Frederik Holst – fra garagen til de store scener

DEL
frederik
Frederik Holst - spoFoto: Thomas Lægaard - Fredericia AVISEN

Fredericia AVISEN elsker gaming.Vi har mødt den  lokale Frederik Holst, der er tiltænkt en rolle som sportsdirektør i den ambitiøse nystartede Fredericia Esport.

Frederik Holst er kun lige blevet 23 år, men har allerede skabt sig et flot og langt cv i gamerverdenen, og har nu samlet erfaring nok til at få Fredericia Esport i gang og op i eliten.

Frederik er opvokset i Fredericia, hvor han gik på Erritsø Centralskole og senere Sankt Knuds Skole. Han har spillet League of Legends også kaldet “LOL” siden betaversionen udkom i 2009 og er en af pionererne inden for spillet.

I syvende klasse spillede han World of Warcraft “WOW” – det blev vejen til flydende engelsk. Med herkomsten af LOL startede eventyret i garagen med vennerne, da LOL var mere et holdspil.

“I garagen var vi en vennegruppe på fem til seks drenge, vi havde det sjovt og kæmpede individuelt om, hvem der var den bedste og hvem der skulle have de forskellige roller på holdet. Vi var gode til at afskille det spillemæssige og det venskabelige. Vi begyndte at blive gode til LOL, vi spillede uafbrudt, vi holdt tit LAN sammen og besluttede os for at spille turneringer online, og NPF, inden det kom til MESSE C. Det var bøvlet, vi kom med vores store maskiner og skulle stå længe i kø, det hele var mere besværligt dengang, men det var også charmen. Det skulle planlægges med forældre og sådan. Vi vandt noget gear, men vi blev ikke vindere. Det var stort for os at vinde noget blæret gaminggear dengang”, siger Frederik.

Frederik fortæller, at det blev mere seriøst, de blev flere venner der spillede og måtte udvælge, hvem der skulle med til LAN.

“Det kostede ikke venskaber, det gav venskaber, vi kendte konkurrencedelen fra fodbold, vi var gode til at adskille det spillemæssige og venskaber, der var ikke nogen, der bar nag. Vi begyndte at ramme et individuelt højt niveau både i Danmark og i EU, vi var med til starten af spillet, vi er nærmest veteraner”, siger Frederik.

Frederiks gamernavn var “Zeus”, nu kalder han sig Holst, når han sidder bag skærmen.

“Efter folkeskolen er der lidt opbrud. For nogen var det en hobby, jeg er nok den eneste, der fortsatte, fordi jeg er et stort konkurrencemenneske. Vi var i elitedelen, men ikke på toppen, derfor blev det hygge og hobby for nogen”, siger Frederik.

Det blev et startskud for Frederik, han isolerede sig meget og begyndte at få udenlandske bekendtskaber. Han begyndte at spille for et par tyske hold, hvor de spillede onlineturneringer til at starte med. De vandt gear og penge, men ikke det helt store. ” Jeg følte, jeg var en del af noget lidt større, da vi fik sponsoreret noget gear”, siger Frederik.

“Tonen kan være hård indenfor gaming, mentalt får man en god styrke, hvilket er vigtigt, hvis man vil noget inden for gaming”, siger Frederik.

frederik Foto: Udlånt fra Frederik Holst

Frederik havde også et stort talent for fodbold og han kom på eliteefterskole i Nyborg, der blev spillet sat på pause. Han spillede også klaver nogle år. Han er også glad for fiskeri, “det er vigtigt at have flere interesser ved siden af Esport, jeg er meget aktiv”, siger Frederik.

“Jeg mistede lidt mit niveau på efterskolen, jeg var inden i top 1000 ud af flere millioner”, siger Frederik.

Frederik kom tilbage og startede på Fredericia Gymnasium, fordi han ville have noget at falde tilbage på, men han gad ikke rigtigt skolen. Hans ranking i LOL var stigende, men i 2G fik han en hjernerystelse, der for alvor fik indvirkning for hans spil foran skærmen. Hans syn bliver dårligere og han måtte ikke kigge på en skærm i seks måneder. Han kunne ikke lade være med at spille, så han købte specielle gamingbriller og så det som en slags genoptræning. Frederik endte med at gå 2G om:

“Jeg skulle stadigvæk bruge gymnasiet, og konsekvenserne gjorde, at jeg forstod det på en mere moden måde end før. Jeg kom tilbage til spillet og kunne ikke komme tilbage på mit niveau, jeg fik hovedpine og sværere ved at fokusere på skærmen. Jeg gik til fysioterapi og lavede synsøvelser. Jeg var 18 år og jeg kom ikke til at ramme det niveau det krævede som pro-gamer, det var et hårdt slag”, siger Frederik.

Han havde altid været en ledertype og var en god holdkaptajn, derfor vidste han også, at han altid ville have noget med spillet at gøre.

Frederik Foto: Udlånt fra Frederik Holst

“Jeg startede et hold i DHG Esport, det hedder Odense Esport i dag. Det startede vi op med LOL-drenge, jeg havde lært at kende. Jeg lavede to elitehold, det var egentlig en klub for børn og unge. For at de unge havde nogen at se op til og repræsentere klubben”, siger Frederik.

Frederiks øjne kan ikke være med på det højeste plan mere, han skiftede til Magistra. De vandt turneringen Insomnia 59 i 2016 med prizepool på £1,500.

frederik Foto: Udlånt fra Frederik Holst

Der bliver uoverensstemmelser på holdet og Frederik forlod Magistra, og tog selv initiativ til at kontakte Singularity Esports i Aarhus. Singularity havde ikke haft LOL-hold før og efter at have set hans imponerende gamer-cv og fået nys om, hvilke spillere han kunne få med, blev banen kridtet op. Dagen efter kom både investor og CEO, Atle Stehouwer forbi Fredericia og Fredrik fik sit første pro-hold og kom på lønningslisten. Tidligere havde han kun været freelancer.

Frederik er stadig ansat hos Singularity Esports på deres LOL-side, du kan se deres resultater her. Deres største prize pool har været på € 7,000 da de vandt Cross Border Esport 2017.

Frederik Foto: Udlånt fra Frederik Holst

Frederik har opnået gode resultater med Singularity og han er stadig ansat som Team Manager på holdet. Det er også erfaringen fra hans egen tid som gamer og manager, der kvalificerer ham til at gå hele vejen til af få en ledende rolle i Fredericia Esport.

Fredercia Esport

“Jeg har lyst til at være med til at starte noget op, jeg har lært at man ikke skal sælge skindet, før bjørnen er skudt.  Man kan blive lovet guld og grønne skove, jeg var skeptisk, indtil jeg kom i kontakt med Peter Bech”, siger Frederik.

Peter Bech og Fredericia Esport har 100 procent levet op til alle forventninger med et stærkt fundament. Ambitionerne samt forventningsafstemningen for klubben er ens.

Frederik fortæller, at Peter ser det som en almindelig sportsklub og at den økonomiske del er på plads. De har lavet en tryout som var Scouting Grounds i lånte lokaler hos E-Sports – og Kultur Foreningen Bøgeskov, så deres hold var på plads til at repræsentere Fredericia Esport til NPF i MESSE C.

“Vi har et godt hold og har fået masser af positiv feedback. Scouting Grounds var en god oplevelse for alle parter, også dem der ikke kom med, vil gerne meldes ind i klubben”, fortæller Frederik.

Fredericia Esport har spillet kvalifikation til 1. Division, det er skridtet lige under den danske Liga. “Vi klarede ikke kvalifikationen, Fredericia Esport kan godt være med i toppen af 1. Division, ambitionerne er at komme med og vores spillere er topmotiverede”, siger Frederik.

“Peter og jeg arbejder videre, vi er begge ildsjæle, vi er rundt til møder med kommercielle parterne og sponsorere, vi møder stor opbakning. Frog Gaming har meldt sig som sponsor og flere sunde alternativer til energidrik og sund kost har også meldt sig som under fanerne hos Fredericia Esport. Vi går ikke ind for slik og energidrikke”, siger Frederik.

Fredericia Esport skal være etableret med lokaler om ca. et år. Selvom de skubber det i gang med et elitehold, der skal spille internationalt, så skal der være plads til alle, og det bliver der”, siger Frederik.

Forældrebalancen

Balancen mellem at spille og overholde sine aftaler kan være en svær balance, Frederik giver et glimrende eksempel mange forældre nok kan nikke genkendende til. Frederik spillede nogle gange med nogle store navne, som i dag er professionelle, så var det ikke sjovt, når mor og far sagde, at man skulle spise nu. “Det var online, så et spil kunne tage mellem 17 til 70 minutter, nogle gange havde man sagt ja til at spise om 30 minutter, men spillet var godt i gang, man lod ikke bare de andre spillere i stikken, det har haft nogle konsekvenser,” siger Frederik.

“Jeg er glad for at mine forældre satte en grænse, der er ikke en stopklods, ellers ender man med at sidde på værelset og spise aftensmad hver dag”, siger Frederik.

Ifølge Frederik er det en god ide for forældre at sætte sig ind i spillene, det er jo ikke ligesom at gå til fodbold, hvor træningen slutter for eksempel klokken 20.00.

Selvom Frederik har et stort og flot gamer-cv, så er han meget social og socialt bevidst. Begge hans forældre er speciallærere, og han selv er handicaphjælper. “I fremtiden kunne han godt tænke sig at blive ambulanceredder, jeg kan godt lide at arbejde med mennesker, men lige nu glæder jeg mig til at udvikle Fredericia Esport”, slutter Frederik.

Find mere information om Fredericia Esport her

https://www.byensrens.dk/ Annonce