Fredericia Judo og Ju-jutsu Klub (FJJK) har i weekenden været vært for to stævner. Lørdag var FJJK vært for Rollinge Cup og søndag for Ungdomsturnering i judo.
En kæmpe flok af FJJKs frivillige var bag at få stævnerne op og stå. I alt var der 42 frivillige til at sætte stævnerne op, afvikle dem og rydde op igen.

Rollinge Cup:
FJJK havde 11 kæmpere med til Rollinge Cup og var repræsenteret i alle tre kategorier: Begynder, Øvet og Elite. For nogen var det første gang de var med og andre havde prøvet det en del gange.
– Det var en fornøjelse at se alle børnene klø på og gøre brug af alt det de havde lært i klubben, hvilket også første frem til mange flotte resultater. Hele ni af klubbens børn tog medaljer med hjem, oplyser Lasse Svane Weimar på vegne af Fredericia Judo og Ju-jutsu Klub.

Resultater:
Guld:
Bruno Grzych
Hector Andersen
Marco Søby
Matti Søby
Zander Petersen

Sølv:
Buster Linde Rehder
Nikolaj Johansen
Olivia Dons-Lassen

Bronze:
Arman Rasmussen

Ungdomsturnering:
FJJK havde her 25 kæmpere med og også her var vi repræsenteret i alle tre kategorier: A, B og C, hvor A er den bedste række.
FJJKs 25 kæmpere udløste titlen som “klubben med flest deltagere” og hertil en pokal. Stævnet havde 160 deltagere, som er et stort stævne indenfor dansk judo.
På måtten blev der kæmpet af alle kræfter og alle kæmpere gjorde en rigtig flot figur. Der var masser af erfaring at få med hjem og noget som vi kan arbejde videre med i klubben.
Også i ungdomsturneringen kæmpede FJJKs kæmpere sig frem til medaljerækkerne.

Resultater:
Guld:
Mai Due Nørskov
Matti Søby
Mia Eiberg
Mikkel Hansen

Sølv:
Alexander Nordstrand
Jonas Nydam Møller
Josephine Stensgaard
Sebastian Petersen
Zander Petersen

Bronze:
Ane Kanstrup
Bruno Grzych
Kristoffer Leones Jensen
Oliver Sønderup
Olivia Dons-Lassen
Ramin Maqsoudi

– Klubben ønsker stort tillykke til alle kæmpere. Der skal lyde en kæmpe tak til alle de frivillige, som i den grad er med til at løfte FJJKs aktiviteter, slutter Lasse Svane Weimar.

(Foto: Fredericia Judo og Ju-jutsu Klub )