Enhver tv-kanal med respekt for sig selv har et tv-program, der handler om boliger og ejendomme i alle prisklasser og former, og hvad enten man tænker på “Hammerslag”, “Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” eller andre typer af programmer, så undgår ingen vel at være nyfigne på, hvordan de lækreste boliger med de fedeste udsigter og placeringer ser ud, og ikke mindst, hvor de ligger.

Og Fredericia har skam også sine egne “luksusområder”, hvad enten det er Trelde, Snoghøj, Sanddal. Skærbæk, “Guldkysten” eller andre steder i kommunen, hvor der er havudsigt og/eller let adgang til lækker natur. Og det er nok der de fleste sender tankerne hen, når de tænker på hvor og hvordan velhaverne i vores by bor.

Men sådan har det ikke altid været, for stort set ALT der ligger udenfor voldene i Fredericia er først opført efter at Fredericia officielt blev nedlagt som fæstningsby i 1909, som led i en ny forsvarslov. For først derefter blev der givet lov til at bygge udenfor voldene på områder der indtil da i store træk var tænkt som potentielle slagmarker og hvor kun de allernærmeste arealer udenfor volden blev brugt til græsningsarealer for byens avlsbrugere og i beskedent omfang også til agerbrug, der dog hovedsageligt var henlagt til landsbyerne omkring Fredericia.

Og indtil 1909 kunne ingen velhaver i byen drømme om at opføre en privatbolig udenfor voldene – da det var det rene “bøhland” og i det store hele uden infrastruktur i form af veje e.l. (og velhavere var der en hel del af som denne artikel vil afdække). De måtte derfor “nøjes” med at bygge deres privatboliger indenfor voldene.

Så denne artikel vil tage læserne med på en tur gennem byen og udpege en række af de mest markante velhaverbygninger i byen og fortælle lidt om hver enkelt ejendom og de oprindelige ejere.

Fra “Æ Helvedsbank” og til “Kammerherrens gang”

Æ Helvedsbank, sti-stykket af Slesvigsgade om trent fra Voss-fabrikkens indgang i Slesvigsgade (Foto: Hugo Matthissen, 1914)
Æ Helvedsbank, sti-stykket af Slesvigsgade omtrent fra Voss-fabrikkens indgang i Slesvigsgade (Foto: Hugo Matthissen, 1914)
Indgangen til Voss' fabrik fra Slesvigsgade, ca. 1930-40 (foto: Lokalhistorisk Arkiv)
Indgangen til Voss’ fabrik fra Slesvigsgade, ca. 1930-40 (foto: Lokalhistorisk Arkiv)

Vi lægger ud i Slesvigsgade, der indtil 1951 var gennemført mellem den nuværende stump af gaden  ved Jyllandsgade (ved Mosaisk Begravelsesplads) og helt ned til Sjællandsgade, hvor bl.a. Slesvigsgades Skole også lå. Fra Indgangen til Voss’ fabrik og ned til Sjællandsgade var Slesvigsgade dog mere en sti end en gade og da denne var temmelig stejl bar den i folkemunde navnet “Æ helvedsbank”. I perioden frem til 1951 opslugte Voss langsomt Helvedsbanken og udmundingen af Slesvigsgade i Sjællandsgade blev i stedet til en metalport ind til Voss’ fabriksområde. Skolen forsatte en længere årrække, og bygningen anvendtes senere som VUC Fredericia, begge dog med indgang fra Sjællandsgade. I dag er der kun gymnastiksalen tilbage af skolen som kampsportsforeningen Budokan Fredericia nu anvender.

Fra hjørnet af Jyllandsgade og Slesvigsgade går vi langs muren til den mosaiske begravelsesplads, og man kan fra Jyllandsgade se den mur der var opført som del af fabrikskomplekset hos Voss mod begravelsespladsen og omtrent hvor den mur nu står i dag lå den første velhaverbolig vi skal kigge på.

Bella Vista

Bella Vista var en villa, der blev opført 1834 af toldinspektør og kammerherre Carl Philip Julius Lorentz på nordsiden af stien, der gik fra Norgesgade i forlængelse af Sjællandsgade til Vestervold og som herefter i folkemunde kaldtes “Kammerherrens Gang”. Han ejede villaen til sin død i 1865, hvorefter fabrikant og oberst Ernst Aksel Christoffer von Voss overtog den. Den blev nedrevet 1951 og grunden indlemmet i Voss fabrik.

Gammelt foto af Bella Vista set fra Kammerherrens Gang (nu Sjællandsgade) (Foto: Lokalhistorisk Arkiv)
Gammelt foto af Bella Vista set fra Kammerherrens Gang (nu Sjællandsgade) (Foto: Lokalhistorisk Arkiv)

Det nyeste billede af Bella Vista er taget af selveste Hugo Matthiessen i 1914 og viser Bella Vista fra porten til Voss fra “Kammerherrens Gang”.

Bella Vista 1914 (Foto: Hugo Matthiessen)
Bella Vista 1914 (Foto: Hugo Matthiessen)
Udsigt fra Bella Vista mod syd, avarel ca. 1830-1840, fra Fredericia Museums samlinger
Udsigt fra Bella Vista mod syd, avarel ca. 1830-1840, fra Fredericia Museums samlinger

Bemærk akvarellen herover, at man yderst til venstre kan se stubmøllen der stod ved Kastellet, lidt længere mod højre ses et hus med en hvid facade (Det er Kraches Gård – nu Fredericia Frivilligcenter – en villa som vi vender tilbage til i 2.del af denne artikel, og bag denne bygning ses tagetagen af Kraches sukkerkogeri, det nuværende Tøjhuset). lidt længere til højre ses masterne på et skib i Gl.Havn, og bemærk især, hvordan den sydvestlige del af byen omtrent fra Jyllandsgade til den nuværende Holstensvej , ellers er stort set ubebygget.

Allerede her ved Bella Vista og Voss skal man bemærke et gennemgående træk for Fredericias matadorer dengang; de boede enten klos op ad deres fabrik eller i det nærmeste nabolag.

Og når vi nu aligevel er på “Kammerherrens gang”, så kan vi lige så godt kigge i den modsatte retning og hoppe ca.60 år frem i tiden – i forhold til Bella Vista –  til en anden markant Villa indenfor voldene, Tutavallis.

Tutavallis

Husets navn, Tutavallis, kommer fra latin tuta vallis: Den sikre dal.
Villaen blev bygget af borgmester Carl Lund Scharling i 1890 (Scharling var byens borgmester og byfoged i Fredericia fra 1884-1912). Bygningen husker de fleste nok som en del af den Falck-station der lå i Sjællandsgade indtil 1991. Da Scharling gik på pension i 1912 solgte han Tutavallis og flyttede ind i en anden legendarisk villa i Fredericia, Villa Søvang i Sanddal, som lå ved Sanddal strand mellem Vestre Ringvej og Hannerup Brovej (men den historie må vi gemme til en anden gang, da vi kun bevæger os indenfor voldene i denne artikel). En pudsig ting omkring Scharling skal dog nævnes, da dennes bror er ophavsmanden til novellen der senere blev til det kendte teaterstykke “Nøddebo Præstegaard”, og ikke mindst at Nikolaj i både novellen og teaterstykket skulle være skrevet over “vores” Scharling-bror, Carl. Og i Villa Søvang flyttede der efter Scharlings død en familie Krag ind, hvis søn var den var den senere velkendte bladtegner Eiler Krag.

Villaen Tutavallis fotograferet fra dengang brostensbelagte Sjællandsgade i året den blev bygget, 1890 (foto: Lokalhistorisk Arkiv)
Villaen Tutavallis fotograferet fra dengang brostensbelagte Sjællandsgade i året den blev bygget, 1890 (foto: Lokalhistorisk Arkiv)
Tutavallis 2018 (foto: Claes Andersen)
Tutavallis 2018 (foto: Claes Andersen)

Dette hus afslutter første del af vandreturen rundt til velhaverboligerne indenfor voldene,

I morgen forsætter vi turen og kommer omkring privatboligerne til bl.a. Cohr, Bloch og Andresen og sukkerfabrikant Krache og byens sidste præsident Hans de Hoffmann.

https://www.facebook.com/mrhoejer/

1 KOMMENTAR

Comments are closed.