Forside Fredericia Fredericias gamle rådhus i ly af historiens vingesus

Fredericias gamle rådhus i ly af historiens vingesus

DEL
Meldahls Raadhus. Foto: Helene Høyer Mikkelse

I lyset af Fredericias lange historie er byens 160 år gamle rådhus en ren grønskolling. Alligevel er det imponerende rådhus en vigtig brik i fortællingen om fæstningsbyen ved Lillebælt. Den 6. juni inviterer rådhusets ejer, Realdania By & Byg, på historisk rundtur i byen og rundvisning i rådhuset, der er tegnet af den københavnske arkitekt Ferdinand Meldahl.

Da lokale håndværkere for 160 år siden begyndte opførelsen af det kommende råd-, ting- og arresthus i fæstningsbyen Fredericia, må de have kunnet mærke historiens vingesus omkring sig. Havnebyen ved Lillebælt havde allerede på det tidspunkt lagt ryg til mange store historiske begivenheder, og et kig i historiebøgerne og en vandring rundt i byen opruller da også en både dramatisk og skelsættende fortid for Fredericia.

Overalt i byen ses et væld af synlige spor efter byens historiske rolle som fæstningsby og efter dramatiske begivenheder som svenskernes blodige storm i 1600-tallet og den store danske militærsejr; Udfaldet fra Fredericia 6. juli 1849.

Snorlige gader, krigsmonumenter og et af Nordeuropas mest velbevarede voldanlæg med grave, bastioner, kanoner og raveliner hører til blandt de mange velbevarede historiske markører.

En ren grønskolling

I lyset af denne lange, begivenhedsrige historie er byens 160 år gamle ting-, råd- og arresthus, tegnet af den københavnske arkitekt Ferdinand Meldahl, en ren grønskolling. Men med sine markante teglstensfacader, fremspringende gavle, store spidsbuede blændinger, våbenskjold og bittesmå vinduer som skydeskår på en ridderborg falder rådhuset alligevel fint i tråd med byens øvrige dramatiske historie.

Og selv om det fredede rådhus, der i 2004 blev købt og restaureret af Realdania By & Byg, ikke rent teknisk kan betegnes som en borg, så er dets storhed med til at fortælle et vigtigt stykke danmarkshistorie om en nation og en by.

Historiske hotspots

Torsdag den 6. juni inviterer Realdania By & Byg Klubben på besøg i rådhuset og på guidet byvandring i selskab med den stedkendte arkitekt Jørgen Ganshorn. Undervejs er der fortællinger om Fredericias grundlæggelse og funktion som fæstningsby, om byens særlige og vidtstrakte privilegier, bl.a. religionsfrihed, og om planerne om at gøre Fredericia til residensstad for kongen.

Byvandringen kommer blandt andet forbi Fredericias garnisonskirke, gravpladsen for de faldne i 1864, en del af voldanlægget og Mosaisk Begravelsesplads. Rundturen slutter i Fredericias gamle råd-, ting- og arresthus, hvor restaureringsarkitekt Dorthe Bendtsen viser rundt og giver eksempler på, hvordan arkitekturen er medspiller i den store fortælling om nationen og byen.

En international handelsby

Et af de steder i byen, hvor historien træder frem, er den Mosaiske Begravelsesplads, som er den ældste og største jødiske begravelsesplads uden for København med over 500 gravsteder. For at forstå, hvordan fæstningsbyen Fredericia er blevet hjemplads for et sådant stykke jødisk historie, skal tiden skrues over 300 år tilbage.

Da den danske konge i 1640’erne besluttede, at der mellem Vejle og Kolding skulle ligge en fæstningsby, gik planen ikke helt som smurt.

Planen var i første omgang, at byen bag fæstningen skulle være en stor international handelsby, kun overgået af København. Med en by i ryggen kunne fæstningen og dens soldater blive forsynet med råvarer, fødevarer og manufakturvarer fra byens handelsfolk og håndværkere, ligesom byens borgere kunne sikre indkvarteringsmuligheder for soldaterne samt arbejdskraft og borgervæbning i tilfælde af, at en udefrakommende fjende skulle bekæmpes.

Fredericia fik således privilegium som stabelplads, det vil sige toldfrihed og monopol på udenrigshandlen. Til gengæld fik byens borgere tryghed ved at være beskyttet af voldene og soldaterne i tilfælde af krig.

Privilegier som lokkemad

Opbygningen af bymidten og havnen lod dog vente på sig, og den halvtomme fæstningsby var ikke særlig attraktiv at flytte til. I forsøget på at finde borgere til Fredericia forsøgte kongen derfor dels at invitere borgere fra andre steder i Europa, dels at tilbyde en række særlige privilegier for at lokke folk til.

De vidtrækkende privilegier betød bl.a., at drabsmænd, som havde begået mord uden for Danmarks grænser, kunne få asyl i byen; at nye borgere kunne få skattefrihed i 10 år, og at røvere og fallenter, der var erklæret konkurs, kunne få 10 års frihed til at få en forretning op at stå.

Hertil kom, at alle, der flyttede til byen, fik gratis byggegrunde og tillægsjord uden for byen, ligesom alle borgere i Fredericia havde trosfrihed i modsætning til resten af den danske befolkning.

Alt i alt en meget åbensindet invitation til nye borgere, men heldigvis lokkede privilegierne ikke kun kriminelle og gældsplagede udlændinge til byen. Der kom også mange driftige håndværkere og handelsfolk og hele familier og folkeslag, som søgte religionsfrihed.

Lejesoldater og jøder

Indvandrerne kom fra de tyske fyrstendømmer, Nederlandene, Frankrig, Italien, Polen og Portugal. Mange af dem var lejesoldater eller jøder, og heri ligger forklaringen på, at der i Fredericia i dag findes den største jødiske kirkegård uden for København, grundlagt i 1675 af tobakspinderen Abraham Jacobsen Levi, der som den første jøde fik opholdstilladelse i byen.

I begyndelsen af 1700-tallet blev også de franske huguenotter, de reformerte, der blev forfulgt i deres franske fædreland, inviteret til at bo i byen med løfte om 50 års skattefrihed. De havde ry for at være stræbsomme og entreprenante og tilmed dygtige tobaksavlere, hvorfor tobaksavl i over 200 år var det vigtigste erhverv i Fredericia.

De mange tilflyttere medbragte ny viden til Fredericia både inden for landbrug, handel og håndværk, og rundt om i byens ses stadig mange spor af denne indvandring fra nær og fjern og af kongens vidtløftige residensplaner. Og selv om arkitekt Meldahls rådhus er opført langt senere, sender også dette, byens hus, signaler om storhed og magt.

https://jutlander.dk/om-jutlander-bank/om-os/afdelinger/fredericia
DEL