Forside Erhverv Fredericianske Ziito nåede national omtale, fordi de tog afstand fra Black Friday...

Fredericianske Ziito nåede national omtale, fordi de tog afstand fra Black Friday og samlede skrald ind

DEL
Ziito
Jonas Oxholm - Foto: Thomas Lægaard, Fredericia AVISEN

Ziito ville noget helt andet end Black Friday. De endte med at samle skrald i Fredericia, og det sendte mange journalister til fæstningsbyen. 

“Vi havde besluttet os for, at vi ikke skulle holde Black friday. Vi snakkede om, hvad vi skulle lave i stedet, vi ville tage afstand fra det. En af ideerne var at lukke ned og lave noget andet. Vi lavede derfor en dag ud af det sammen med medarbejderne. Vi gik ud i naturen, og samlede skrald, det passede med vores værdier”, siger Jonas Oxholm.

Havde I regnet med, at det ville nå så langt ud? 

“Nej, det havde vi ikke regnet med. Det startede fredag morgen, da P4 Trekanten ringede, så kom DR og senere TV Syd. Det var overvældende”, fortæller den frederianske iværksætter.

Fortæl om jeres værdier? 

“Jeg ejer firmaet sammen med mine to brødre. Vi tænker alle meget bæredygtigt, tænker over affaldssortering, og vi spiser heller ikke kød. Vi er også iværksættere og derfor talte vi om, hvilken virksomhed og arbejdsplads, vi ville udvikle. Vi synes, at det giver god mening at overføre vores personlige værdier til virksomheden.”

Se interviewet her:

 

skal køre indtil 6.december
Annoncee