EGIF U13 piger deltog i uge 28 i Cup nr. 1 i Frederikshavn med hold fra 20 deltagende nationer. Holdet bestod i alt af 16 piger og de 2 trænere – Poul Mikaelsen og Jens Steenhold. Det var med piger fra EGIF og tidligere EGIF piger samt èn pige fra TPI og KB.

Efter gruppekampene gik det bedst placerede hold direkte i finalen. Her var EGIF gået igennem alle kampene ubesejret og var placeret som nr. 1.

Derfor var finalen sikker fredag, hvilket viste sig, at blive imod Merin FC fra USA.

Finalen blev en flot og hårdt spillet kamp, hvor Merin FC blev tildelt et straffe i 1. halvleg, hvilket de scorede på. EGIF svarede igen 5 minutter senere med et gennemspillet angreb og udlignede til 1-1.

Efter de første 30 minutter var halvlegs stillingen 1-1.

Spillet bølgede herefter frem og tilbage men uden scoringer i den ordinære spilletid. I den forlængede spilletid på 2 x 10 min blev der heller ikke scoret og derfor gik kampen i straffespark konkurrence.

Her var EGIF de stærkeste og kunne straffespark konkurencen trække sig sejrrigt ud efter en samlet stilling på 3-4 løfte pokalen som vindere og som det første hold nogensinde i U13 rækken fra Syd og Sønderjylland.

Vinderholdet:

Camilla Markussen, Anna Feld, Cathrine Pihl, Mathilde Møller, Natasja Blicher, Rikke Steenhold, Maya Pedersen, Louise Makne, Nanna Lindved, Nana Christensen, Mathilde Husted, Mikkeline Mikaelsen, Trine Berger, Emilie Lajmiri, Sille Fuhlendorf, Andrea Bachmann.