I 1998 grundlagde Arne Hansen Industrivejens Autolakering. Selskabet skiftede i slutningen af 2016 navn til AH Autolak med baggrund i den ekspansionsstrategi, som autolakereren har lagt.

I januar fortalte Arne Hansen, at AH Autolak ville åbne fire afdelinger indenfor de næste år. Allerede nu er AH Autolak klar til at åbne afdeling nummer tre. Der er kun seks måneder siden, at afdeling nummer to i Middelfart åbnede. AH Autolak er klar til at åbne forretning nummer tre i det prestigefulde MY Garage i Vejle.

AH Autolak åbner i My Garage i Vejle til november.

AH Autolak åbner til november i MY Garage. Det er et drømmeprojekt, som nu realiseres. Grundlæggeren af AH Autolak er både stolt og tilfreds:

”Det er en drøm, som bliver realiseret efter mange år. Da jeg første gang hørte om My Garage var jeg imponeret og så et klart match. Vi klæder hinandens navne og brand. Vi glæder os til at sætte et godt og erfarent team, der er specialister i at lave og pleje biler i topklassen med masser af kærlighed”, siger Arne Hansen og fortsætter:

”Det tager længere tid at arbejde med luksusbiler. Det stiller store krav til præcision, dygtighed og koncentration. Men det er helt okay, for vi ved, at de mennesker, som stiller deres biler ved My Garage, går op i biler, så vi yder gerne noget ekstraordinært.”

Grundlæggeren af AH Autolak, Arne Hansen.

Processen med at flytte ind i My Garage begynder at tage form og AH Autolak glæder sig til at komme i gang på den nye lokation.

”Der er mange nye tiltag, som er ved at være på plads. Det hele begynder at gå op. Vi skal på den lange bane beskæftige 8-10 mand i AH Autolak Vejle. Vi starter desuden med to sprøjtekabiner fra starten af. Vejle dækker nemlig et stort geografisk område”, siger Arne Hansen og slutter:

”Branchen for pleje af dyre biler er et stigende marked; luksusbiler er blevet et ”investeringsprodukt”. I stedet for værdipapirer, der vokser i pris som mursten gjorde en gang, er det biler, der vokser i pris. Vi ser en stor optimisme i markedet helt generelt på både mellemklasse- og dyre biler. Det betyder, at vi rammer et marked, hvor vores specialister gør en forskel fra starten”.