Forside Danmark Fredericiansk rengøringsfirma svinger moppen til Rock Under Broen

Fredericiansk rengøringsfirma svinger moppen til Rock Under Broen

DEL
Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Til alle festivaler, koncerter og større events hører sig toilletter. Vi er taget på besøg i VIP-teltet, hvor fredericianske Jysk Service ApS står for rengøringen. Her taler vi med Forretningsfører Frank Jensen, der holder styr på lortet og sikrer rene toiletter time efter time.

I en kort stund har vi fanget Frank Jensen fra Jysk Service ApS. Han har travlt med at dirigere tropperne, og selv sikre, at alt er som det skal være i toiletområdet. Vi spørger ham til opgaven.

“Det er den sjoveste og hyggeligste opgave, selvom det er den hårdeste enkeltstående opgave, vi tager ind. Vi benytter lejligheden til at tage vagterne internt i firmaet og have nogle få hjælpere med. Alle bidrager og samtidig har vi det hyggeligt, samt nyder det gode selskab blandt de andre VIP-gæster, hvor en del af dem tæller i vores kundeportefølje,” siger Frank Jensen og fortsætter:

“Vi er 22 mand på i år, og personligt har jeg selv vagt fra 10-01.00 om natten. Vores serviceledere, ansvarlige medarbejdere er med fra gulvsliber til lagermand, og alle tager deres del.”

Forretningsfører i Jysk Service, Frank Jensen. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Hvor ofte gør man rent sådan en dag?

“Det er et godt spørgsmål, vi venter mellem 10-12.000 toiletbesøg sådan en dag, inkl. gæster der tisser og laver bummelum, men typisk 5-6 gange i timen. Vi lukker en vogn ned ad gangen og gør den rent, og det gør vi hele tiden. Vi ønsker at alle får en god oplevelse. Det skal være lige så rent, som derhjemme,” fortæller Frank Jensen.

Får du selv tid til at høre musikken?

“Nej, desværre ikke tæt på scenen, men vi kan naturligvis fint høre musikken, hvor vi arbejder, så i dag arbejder jeg uden headset,” siger Frank.

Hvor længe har I arbejdet sammen med EventC?

“Vi har arbejdet sammen fire gange på RUB, men også til andre events, ja generelt alle arrangementer, der ikke foregår på Fredericia Teater, Fredericia Idrætscenter, Tøjhuset og lignende. Også når Lars Lilholt gæster Fredericia til 6-juli-festen,” fortæller Frank.

Forretningsfører i Jysk Service, Frank Jensen. Foto: Patrick Viborg Andersen, Fredericia AVISEN

Hvor meget toiletpapir går der sådan en dag?

“Uh, der går meget, men vi har købt lidt mindre end sidste år, fordi vi er blevet meget klogere på antal af papir, men det kan skifte. Men vi har nok. Nogle år går det stærkt med jumborullerne,” fortæller Frank og slutter:

“Vi har da en palle håndsprit, toiletpair og håndsæbe med, og dertil kommer 4-5 madameposer.”

http://bit.ly/sofielindelecture
DEL